BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du evnerne og modet til at være kontorchef i en organisation, hvor it og forretning går hånd i hånd? Kan du tænke strategisk og sammen med organisationen sikre og udvikle nye digitale og datadrevne løsninger? Får du energi af – sammen med et dygtigt hold af medarbejdere – at understøtte den digitale transformation, udvikling og løbende tilpasning af IT? Så er du måske vores nye kontorchef for IT-udvikling.
Fokus på strategi, udvikling og tværfaglige relationer
I IT er vi knap 30 medarbejdere fordelt på flere lokationer, de fleste dog placeret i Aabenraa. Som vores nye kontorchef er du chef for ca. 12 medarbejdere, der er fagligt dygtige og dedikerede til at sikre, at Familieretshusets medarbejdere har professionelle og effektive digitale understøttelser. Du bliver en del af en ambitiøs og strategisk chefgruppe, og du vil få en bred berøringsflade internt i organisationen.
Din hverdag vil fyldes af at:
- Styrke, sikre og vedligeholde gode relationer til interne såvel som eksterne samarbejdspartnere
- Opbygge kompetencer og kapacitet, så Familieretshuset har en 'udviklingsmuskel', der skaber fremdrift i udviklingen af nye IT-systemer
- Etablere en governance-model i tæt samarbejde med forretningen
- Udvikle en robust IT-arkitektur
Erfaring med IT-udvikling i den offentlige sektor
For at lykkes og trives i stillingen har du erfaring med at lede større it-udviklingsprojekter, gerne fra politisk styrede organisationer og efter en agil tilgang. Herudover er du handlings- og løsningsorienteret med strategisk udsyn, og du er vant til at indgå i tværfagligt arbejde med vores kolleger i forretningen, vores leverandører og øvrige samarbejdspartnere.
Vi er nysgerrige på at høre, hvordan du:
- Sætter strategisk IT-retning, som sikrer, at Familieretshuset når deres strategi
- Bruger din gennemslagskraft, gode kommunikative evner og stærke samarbejdsevner til at kunne begå dig både internt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere
Vi kan tilbyde dig
Vi tilbyder dig et spændende job i et kontor præget af høj faglighed og effektivitet, hvor ikke to arbejdsdage er ens, samt en arbejdsplads med et godt socialt miljø, hvor vi sætter pris på humor og en uhøjtidelig omgangstone.
Er du blevet nysgerrig?
Er du blevet nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte Vicedirektør Andreas Berggreen på anberg@familieretshuset.dk. Du kan også læse mere om Familieretshuset her.
Ansøgning og ansættelsesvilkår
Du er velkommen til at sende dit motiveret cv, eksamensbevis og anden relevant dokumentation via ”søg nu” senest d. 31. maj 2024.
Vi forventer at afholde første samtale d. 6. juni og en efterfølgende anden samtale. Der kan blive anvendt en logisk test og en personlighedsanalyse i rekrutteringsforløbet mellem samtalerne. Tiltrædelse forventes 1. august eller snarest muligt.
Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshusets afdeling i København. I stillingen må du forvente en del rejseaktivitet til Familieretshusets andre lokationer.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, med mulighed for tillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Stillingen forventes besat på åremål.
Vi ønsker os en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Familieretshuset, Afdeling København, Storetorv, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052039