Ledende overlæge med fokus på faglig ledelse og udvikling søges til Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Som overlæge har du faglig ledelse og ansvar for drift og udvikling i samarbejde med funktionsleder med reference til afdelingsledelsen.

Du indgår i tæt samarbejde med afdelingens ledergruppe bestående af afdelingsledelsen, funktionsledere og overlæger. Vi fokuserer på social kapital og fælles opgaveløsning med stort fokus på supervision af den kommende generation. Som overlæge har du først og fremmest faglig ledelse og behandlingsansvar. Sammen med enhedens funktionsleder har du ansvar for enhedens drift og udvikling samt undervisning og vejledning af yngre læger i det daglige arbejde.

Du indgår i bagvagtslaget med ca. 3 vagter pr. måned. Vagtbelastningen er begrænset og uden for tjenestested. Bagvagtsfunktionen varetages alle hverdage indtil kl. 14.00 af overlæge i psykiatrisk FAM.

Vi søger overlæger til fast ansættelse i Psykiatrisk Afdeling Aabenraa med nuværende placering i henholdsvis Lokalpsykiatrien Haderslev, Lokalpsykiatrien Sønderborg og sengeafsnit 64.


Kvalifikationer:

  • Speciallæge i psykiatri
  • Vilje og evne til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Vilje og evne til formidling/undervisning
  • Dokumenteret forskningserfaring kan være en fordel
Vi tilbyder:

  • Godt lægefagligt arbejdsmiljø
  • Teamsamarbejde
  • Mentorordning og sparringsmøder
  • Vejledning og supervision af overlægefunktionen
  • Mulighed for lederuddannelse og psykoterapeutisk uddannelse
  • Mulighed for forskningssamarbejde
  • Bosætningshjælp og jobmuligheder til evt. ægtefælle
  • Et overskueligt praksisområde hvor vi kender hinanden og vores samarbejdspartnere
  • En afdeling hvor faglighed og etik er nøgleord
Om afdelingen:
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af en fælles akut modtagelse (FAM = Psykiatrisk Skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 almenpsykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.

I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der ældrepsykiatrisk ambulatorium, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.

Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling.

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa har to vagtlag, et forvagtslag med tilstedeværelsesvagt og et bagvagtslag med tilstedeværsvagt til kl 16 og herefter vagt uden for tjenestested. Der er fælles forvagtsfunktion med børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit i aften-/nattevagt.

Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og den Syddanske forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Afdelingen ligger i tilknytning til det somatiske sygehus i Aabenraa, hvortil der er et tæt samarbejde gennem en fælles patientindgang i FAM.

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa er nybygget, i topmoderne patientvenlige faciliteter med døgnrytmelys, sanserum, motionsrum, sportshal og flotte enestuer med badeværelse.

Aabenraa Sygehus ligger ved motorvejsafkørslen og er nem og hurtig at komme til.
Der er nybyggede lægeboliger tæt ved sygehuset. Læs mere her: Bolig, familie og fritid

Du kan orientere dig om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa på hjemmesiden: http://psykiatrienisyddanmark.dk/wm509753


Om Lokalpsykiatrien
I lokalpsykiatrien tilbyder vi psykiatrisk ambulant behandling ud fra de nationale pakkeforløb. Vi er organiseret i 2 F-ACT teams og ud over at have egne patienter i behandling, så er vi fælles omkring de patienter som kan have behov for en mere intensiv og fleksibel behandlingsindsats, for en periode.

Vi vægter både det tværsektorielle samarbejde og pårørendesamarbejde, da vi ønsker at skabe sammenhængende forløb for vores patienter.

Fra september begynder den første fase ift. at vi overtager behandlingsansvaret for nogle patienter med dobbeltdiagnoser. Det betyder at vi kan tilbyde et integreret behandlingsforløb, hvor patienter både får misbrugsbehandling og behandling for deres psykiske lidelse.


Om sengeafsnit 64
Afsnit 64 er et åbent almenpsykiatrisk sengeafsnit med mulighed for at lave et lukket afsnit. Målgruppen er voksne med psykiske lidelser, som behøver pleje og behandling hele døgnet i en kortere eller længere periode. Afsnittet tilbyder også behandling til patienter med retspsykiatriske foranstaltninger, primært dom til behandling, i tæt samarbejde med retspsykiatrien i Middelfart.
Afsnittet samarbejder med pårørende, lokalpsykiatrien, socialpsykiatrien, væresteder, patientrådgivere, hjemmeplejen, kriminalforsorgen, praktiserende læger, social- og sundhedsforvaltningen og politiet.
Vi arbejder målrettet med at forebygge tvangsforanstaltninger og ud fra miljøterapeutiske principper, relations behandling samt kontaktpersonssystemet.

Du er velkommen til at kontakte cheflæge Klaus Müller-Nielsen på 9944 6502, mail: kmn@rsyd.dk

Praktiske oplysninger
Tiltrædelse: 1. oktober eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 7. juli
Samtalerne forventes afholdt i uge 28 eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk afdeling, Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061187

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet