Ledende pædagogisk afdelingsleder søges til Felsted Centralskole - Vær med til at præge skolens udvikling og inklusionsopgave

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en dygtig og relationsskabende pædagogisk afdelingsleder, som brænder for at drive skole, i tæt samarbejde med ledelseskollegaer og medarbejdere? Kan du sætte en retning, styre en proces og sikre at alle kommer med? Så er stillingen som afdelingsleder på Felsted Centralskole måske noget for dig?

Om os
Felsted Centralskole er placeret i et aktivt lokalsamfund i den østlige del af Aabenraa kommune med rigtig gode og store udenomsarealer og en hal beliggende ved skolen.

Ledelsesteamet består af skoleleder og den pædagogiske afdelingsleder. Ledergruppen på Felsted Centralskole består udover ledelsesteamet af en serviceleder og sekretær.

Vi er en overbygningsskole, som får elever fra Varnæs Skole og Kliplev Skole, der er små lokale skoler. På Felsted Centralskole har vi ca. 270 elever, 25 pædagogiske medarbejdere, en sekretær og en serviceleder foruden den pædagogiske afdelingsleder og skolelederen. Skolen har ét spor fra 0.-6. klasse  og to spor i udskolingen.

På Felsted Skole bygger vores børnesyn på lederskab, ligeværdighed og tillid til børn, og derudover har det fokus på en tryg og sund tilknytning. Det betyder blandt andet, at du som fagperson hos har et positivt ressourcesyn, så du altid ser pa° barnets styrker først. Du kan læse mere om vores børnesyn på vores hjemmeside

Om jobbet
Vi søger en pædagogisk afdelingsleder, der ønsker at understøtte inklusionsopgaven sammen med lærere og pædagoger og have det ledelsesmæssige ansvar for fx netværksmøder. Desuden skal du have lyst til at arbejde med konkrete pædagogisk-administrative opgaver som skemalægning, vikardækning mv.

Som en del af ledelsesteamet vil du være med til at varetage den strategiske ledelse af skolen og får stor indflydelse på den fortsatte udvikling af skolen. Dette vil især være i forhold til videreudviklingen af interne pædagogiske læringsfællesskaber, hvor vi i dette skoleår har søsat et større udviklingsprojekt.

I ledelsesteamet arbejder vi sammen med skolens personale om at sætte retning, så alle samarbejder om at realisere skolens vision og institutionsaftale.

Dine opgaver på kort sigt
Det er forventningen, at den nye afdelingsleder 

  • arbejder med videreudvikling af struktur for fagudvalg, så der arbejdes målrettet med den røde tråd i flere fag i de fem fagudvalg i samarbejde med skolens vejledere
  • lærer skolen, personalet, eleverne at kende
  • sammen med skolelederen synliggøre skolens vision og værdier
  • står for udvikling af skolens ressourceteam i forhold til den nye inklusionsmodel.

I dine kvalifikationer forventer vi, at du 
  • er læreruddannet og har gerne erfaring med ledelsesmæssige opgave
  • har kendskab til og indsigt i inklusion, og har ideer til det videre arbejde inden for området
  • er fagligt og pædagogisk velfunderet
  • er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt.

I dine personlige kvalifikationer har vi forventningerne, at du er
  • inkluderende, sætter samarbejde højt og sikrer inddragelse igennem processer. Du er åben, imødekommende, har en lyttende facon og sætter samarbejdet højt
  • relationsskabende, du er åben, oprigtig, ærlig og inviterende i relationer. Du har en naturlig interesse for andre mennesker og ønsker at forstå andres synspunkter
  • innovativ og ser muligheder frem for begrænsninger, tager initiativ og er vedholdende i forhold til at skabe resultater
  • løsningsorienteret med en analytisk tilgang og hvor du sikrer fokus på målet. Du bliver hurtigt konkret omkring tingene og går praktisk til værks
  • organiserende og planlægger og tilrettelægger for at sikre fremdrift. Du skaber rammer, rutiner og orden, er velovervejet, optimerer og effektiviserer arbejdsprocesser

Du kan læse mere i Job- og kompetenceprofil afdelingsleder om Aabenraa Kommune, Feltsted Skole og stillingen. 

Kan du se dig selv hos os?
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte fungerende skoleleder Merete Gissel på tlf. 40454703 eller fungerende skoleleder Morten Buchard. Vi ser gerne, at du besøger skolen. 

Ansøgningsfristen er den 1. september 2024. Søg stillingen via linket. 

Første samtale afholdes den 10 september 2024 og anden samtale den 26. september 2024. 

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tiltrædelse den 1. november 2024.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=414df8d8)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Sønderborgvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095230

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet