Ledende Teknisk Chef til Sygehus Sønderjyllands Drifts- og Udviklingsafdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en solid teknisk baggrund, og kan du bringe den i spil på et sygehus? Er du samtidig en leder der kan omsætte strategi til sikker drift og udvikling – så er det dig vi søger!

Du kommer til at stå i spidsen for en teknisk afdeling, der varetager en bred portefølje af tekniske opgaver. Som teknisk chef har du en god forståelse for kerneopgaven på et sygehus. Du har et strategisk og taktisk ledelsesfokus og du omsætter strategien inden for de fastlagte rammer.

Du har en velfunderet faglig baggrund som ingeniør, maskinmester eller lignende, og gerne med uddannelse inden for strategisk ledelse og økonomi. Du har indblik i - og forståelse for - arbejdet i en politisk organisation. Derudover har du erfaring med ledelse, herunder driftsledelse og ledelse af medarbejdere. Du har ligeledes arbejdet med udvikling, og du har et skarpt blik for optimering af arbejdsgange og fremtidens behov for bl.a. bæredygtig drift. Det er en stor fordel hvis du har kendskab til udbudsprocesser.

Du er leder med fokus på et godt arbejdsmiljø, og du fortsætter med udvikle afdelingens gode trivsel og høje sociale kapital. Du motiveres af, at du og afdelingen leverer i høj kvalitet og du kan holde overblikket i en travl hverdag, hvor klinikkens drift er første prioritet.

Desuden lægger vi vægt på, at du:
• kan lede opad, nedad, indad og til siden
• er beslutningsdygtig og kan argumentere for de beslutninger du træffer
• arbejder struktureret og målrettet og får ting til at ske
• har erfaring med at styre inden for en økonomiske ramme, herunder styring af større bevillinger
• har - eller er indstillet på at tage - en formel lederuddannelse

Som teknisk chef refererer du til direktionen og har ansvaret for afdelingens økonomi og personaleledelse. Du bliver nærmeste leder for to souschefer, som er personaleledere for tilsammen ca. 46 medarbejdere fordelt på flere matrikler.

Om afdelingen
Teknisk afdeling varetager drift og vedligeholdelse af bygninger, tekniske anlæg og installationer samt udstyr m.m. på Sygehus Sønderjyllands matrikler i Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Afdelingen er en serviceafdeling, som har en stor kontaktflade både internt til de øvrige afdelinger i Sygehus Sønderjylland og til de mange firmaer, som udfører opgaver for Sygehus Sønderjylland. Teknisk afdeling står for ombygninger, store som små og har kontakten til eksterne håndværkere. Afdelingen er repræsenteret i forskellige fora bl.a. bæredygtigt byggeri og klima optimeret forsyningsdrift.

For at sikre den brede tekniske opgavevaretagelse er en lang række forskellige faggrupper repræsenteret i afdelingen fx maskinmester, teknisk designer, kontorassistent, snedker, maler, maskinarbejder, elektrikere, automatik- og radiomekaniker, rørlægger og kleinsmed.

Proces og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst med hovedtjenestested i Aabenraa. Stillingen er uden højeste tjenesttid og ønskes besat pr. 1.9.2024 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist er d. 23.6.2024. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler d. 26.6.2024 i tidsrummet fra kl. 15-19. Samtalerne afholdes i Aabenraa. Der kan blive tale om 2. samtale og evt. en test.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte adm. direktør Thue Boye Hvorslev, tbbh@rsyd.dk, tlf. 2012 1504.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Sønderjylland - Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060691

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet