Lederstilling som cheflæge på Sygehus Sønderjyllands akutte afdeling FAM

dato

Vil du gøre en forskel gennem ambitiøs ledelse og kan du tænke nyt for at skabe de bedste patientforløb?

Hvis du brænder for at lede en afdeling, hvor der er fokus på både patienternes og medarbejdernes behov, og hvor udvikling og innovation er en del af dagligdagen, så er det dig, vi søger!

Som cheflæge i Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på Sygehus Sønderjylland får du en central rolle i at udvikle og lede en afdeling, der sætter patienten i centrum. Sammen med chefsygeplejersken står du i spidsen for den strategiske, faglige og administrative ledelse af FAM. I deler ansvaret og samarbejder tæt for at sikre høj kvalitet i patientbehandlingen. Du er samtidig faglig leder for afdelingens læger og du deltager i det kliniske arbejde, når behovet opstår.

I den kommende tid har I som afdelingsledelsen en særlig opgave i at implementere sundhedsreformens elementer i FAM og samtidig bidrage til, at Sygehus Sønderjylland bliver bliver bedst muligt rustet til at håndtere opgaverne fra 2026.

Du bliver en central drivkraft i fortsat at udvikle specialet akutmedicin i afdelingen og i samarbejde med resten af sygehuset. Desuden skal du være med til at styrke samarbejdet internt i afdelingen og på tværs af sygehusets specialer, matrikler og sektorer. Med fokus på tværfaglighed og sammenhængskraft bringer du medarbejdernes kompetencer i spil og skaber stærke resultater inden for patientbehandling, tilfredshed, forskning og uddannelse.

Du er en synlig og engageret leder, der udviser tillid og inddragelse i dit lederskab. Du inspirerer og motiverer medarbejderne, skaber udviklingsmuligheder og leder an i implementeringen af forandringer og forbedringer. Både uddannelses- og arbejdsmiljø er højt prioriterede områder, og du spiller en aktiv rolle i at videreudvikle dem.

Vi søger dig, som:

  • er speciallæge inden for akutmedicin eller et andet relevant speciale med dansk autorisation
  • har viden om – og gerne erfaring med – akutmedicin
  • har ledelseserfaring og ambitioner om at stå i spidsen for en stor og kompleks afdeling
Som cheflæge refererer du til direktionen og har sammen med chefsygeplejersken ansvaret for afdelingens økonomi og lederteam. Som afdelingsledelse har I også det overordnede faglige ansvar, og ansvar for den daglige drift.

Om afdelingen
FAM på Sygehus Sønderjylland er en dynamisk og velfungerende afdeling med høje ambitioner og fokus på kvalitet. Afdelingen har et stærkt lederteam og en engageret speciallægegruppe, der støtter dig i rollen som cheflæge. Afdelingen er organiseret med akutmedicin i front med tæt samarbejde med de øvrige specialer, der har akutte patienter i FAM.

Afdelingen har 42 pladser til behandling af akutte patienter fra forskellige specialer i et optagelsesområde med omkring 230.000 indbyggere. FAM tager imod patienter inden for akutmedicin, intern medicin, kardiologi, kirurgi, ortopædkirurgi og traumer, gynækologi og neurologi og kan modtage visiterede patienter til indlæggelse i op til 48 timer. Derudover samarbejder FAM tæt med den psykiatriske akutmodtagelse, som er fysisk placeret i samme afdeling.

Sygehus Sønderjyllands Klinisk Forskningsafdeling er ledet af en professor i akutmedicin, der også fungerer som overlæge i FAM og deltager i det kliniske arbejde. Der er gode muligheder for, som cheflæge, også at bidrage til forskningsaktiviteter.

Afdelingen prioriterer klinisk kvalitet, uddannelse og udvikling højt og engagerer sig i uddannelsen af fremtidige speciallæger i akutmedicin.

FAM består af cirka 110 sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter, 26 akutsekretærer, 8 speciallæger, aktuelt 3 hoveduddannelseslæger i akutmedicin, samt 6 introduktionslæger og 6 KBU-læger. I afdelingen er der 4 oversygeplejersker, og en ledende lægesekretær.

Afdelingen er opdelt i to etager:

  • På 1. etage findes skadespor, traumemodtagelse, modtagestuer og observationsområder samt den psykiatriske modtagelse. Lægevagten er også placeret her.
  • På 2. etage er der 42 enestuer og en observationszone med senge- og stolepladser til behandling af akutte ambulante patienter.
Desuden er der tilknyttet skadeklinikker i på Sygehus Sønderjyllands matrikler i Sønderborg og Tønder, som bemandes af behandlersygeplejersker. FAM har også ansvar den fælles visitation for Sygehus Sønderjylland.

Proces og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst med hovedtjenestested i Aabenraa. Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1.4.2025 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist er d. 2.2.2025. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler d. 17.2.2025 i tidsrummet fra kl. 12.30-16.30. Samtalerne afholdes i Aabenraa. Der kan blive tale om 2. samtale og evt. en test.
2. samtale afholdes d. 26.2.2025 mellem kl. 13.00 og 15.00.

Stillingsbeskrivelse for en cheflæge på Sygehus Sønderjylland kan læses her.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 lægefaglige kompetenceområder.

Ansøgeren bør i ansøgningen forholde sig til disse og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for områderne.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør Eva Nielsen, E.N@rsyd.dk, Tlf.: 2859 2789, eller chefsygeplejerske Helle Overgaard, Helle.Overgaard@rsyd.dk, Tlf.: 2059 8859.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Sønderjylland - Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/41f2b133-c766-41a6-b49d-60093c597fdd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet