BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre det tværgående juridiske fundament under Familieretshuset? Ønsker du at skabe resultater i en fagligt stærk enhed, der har samarbejde som kerneværdi, og er du en dygtig jurist? Så er det måske dig, vi mangler!
Hvem er vi
Generel jura og databeskyttelse er Familieretshusets centrale juridiske kontor, der sikrer den tværgående juridiske understøttelse af Familieretshuset.
Vi rådgiver og yder juridisk sparring inden for et bredt felt af områder, således at enheden rummer både direktionsbetjening vedrørende udvalgte juridiske sager, juridisk bistand til vores projekter og digitalisering, databeskyttelse, informationssikkerhed, generelle ombudsmandsundersøgelser samt høringssvar til udvalgte lovforslag og bekendtgørelser.
Din hverdag hos os
Dine ansvarsområder og primære opgaver hos os vil afhænge af din profil, men vil som udgangspunkt indeholde navnlig:
- rådgivning af chefer og kolleger om komplekse juridiske spørgsmål med særligt fokus på forvaltningsret og databeskyttelse
- juridiske analyser og lovfortolkning
- håndtering af databrud og opfølgning herpå
- rådgivning og tovholderopgaver i relation til Familieretshusets compliancearbejde
- behandling af sager om f.eks.:
- aktindsigt efter offentlighedsloven
- registreredes rettigheder efter GDPR
- erstatningskrav
Om dig
Som vores nye kollega i Generel jura og databeskyttelse, lægger vi særlig vægt på, at du:
- har en høj juridisk faglighed
- arbejder selvstændigt og løsningsorienteret, og er skriftligt velformuleret
- er god til at opbygge relationer og kan samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger i en dynamisk organisation
- gerne vil bidrage til vores faglige og sociale miljø
Hvad kan vi tilbyde dig
Du får mulighed for at udvikle dine juridiske kompetencer i et varieret job med brede samarbejdsflader.
Du bliver en del af et lille tværfagligt team med en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og bidrager aktivt til at løfte hinandens faglighed.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send CV og anden relevant dokumentation via linket ”Søg stillingen” senest d. 11. marts 2023. Vi forventer at holde samtale d. 21. marts 2024. Der vil blive indhentet referencer i forbindelses med rekrutteringsprocessen. Der kan blive anvendt test som en del af rekrutteringsprocessen.
Tiltrædelse d. 1. maj 2024 eller hurtigst muligt.
Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset, vores lokation på Storetorv 10, 6200 Aabenraa. Der kan forekomme rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte juridisk chef Helene Mørkeberg Nielsen på telefon 9359 6774. Ønsker du at høre mere om opgaverne fra en eventuelt kommende kollega, er du velkommen til at kontakte Indira Beckovic på telefon 6182 7715.
Nysgerrig på Familieretshuset? Læs mere om os på familieretshuset.dk eller mød en medarbejder her på Mød en medarbejder (familieretshuset.dk).
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).
Om Familieretshuset
Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt borger.
Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter.
Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Familieretshuset, Afdeling Aabenraa, Storetorv, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002135