Miljøkonsulent til erhvervsafdelingen i Meldgaard Miljø A/S

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

  • Er du en dygtig rådgiver, der gennem godt købmandskab kan udvide vores samarbejde med eksisterende kunder og udvikle en portefølje med nye?
  • Er du en netværksskaber, der naturligt opbygger og vedligeholder stærke relationer med højt serviceniveau?

Så har vi jobbet til dig.

I Meldgaard Miljø A/S ser vi et stort potentiale i, at vi i Danmark bliver bedre til sortering af affald. Den nye handlingsplan for cirkulær økonomi, med fokus på mest mulig genbrug og genanvendelse, vil medføre en kraftig vækst i affaldsbranchen. Meldgaard vil være en aktiv part, og vil derfor hjælpe virksomheder med at indfri deres fulde potentiale med hensyn til korrekt indsamling, sortering og genanvendelse.

Jobbet og dig

Som Miljøkonsulent bliver du en del af afdelingens salgsteam og har ansvaret for kunderne i tæt samarbejde med de andre konsulenter i afdelingen. Din opgave er at sikre, at aftaler med kunder bliver overholdt, og at vi som virksomhed kan yde den bedste kundeservice. Derfor handler jobbet som miljøkonsulent i høj grad om, at sætte sig ind i kundernes behov og sørge for at indfri deres forventninger.

Du vil bl.a. være ansvarlig for kundehenvendelser i afdelingen og have kundeansvar for kunder beliggende i Syddanmark. Du skal deltage i optimering af salgsværktøjer, være med til at løfte salgsopgaver, booking af salgsordre samt skabe struktur i kundehåndtering digitalt. Du er en stærk relations bygger – både internt og eksternt.

Vores forventning til dig er, at du:

  • Har medansvaret for, at vi i afdelingen opnår vores salgsmål. Du får opstillet værktøjer, så du trygt kan opnå resultater.
  • Er en god kommunikator, der ikke bange for at tage ansvar, kan tænke ”ud af boksen” og har en god selvdisciplin.
  • Er god til at samarbejde på tværs af en større organisation.
  • Har en erhvervsmæssig uddannelse inden for salg eller har relevant erhvervserfaring inden for affaldssektoren.
  • Som person er udadvendt, god til at lytte efter kundernes behov, drives af at samarbejde i team, er selvigangsættende og resultatorienteret.

Hos Meldgaard kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold i en velkonsolideret familievirksomhed med over 50 års erfaring. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef/Key Account Manager Kristian Overgård på tlf. 20 33 73 50 eller send os din ansøgning via linket senest den 29. februar 2024. Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og holder løbende samtaler. Vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

MELDGAARD MILJØ A/S, Askelund, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981039

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet