BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre en bæredygtig håndtering af spildevand? Og kunne du tænke dig at være med til at påvirke og planlægge den fremtidige forsyning i kommunen? Så er det netop dig, vi har brug for.
Vi mener, at den bedste løsning findes ved, at vores sagsbehandlere kombinerer myndighedsrollen med en erhvervsvenlig tilgang under hensyn til borgere, forsyningsselskaber samt klima-, natur- og miljøinteresser.
Om jobbet
Du vil primært komme til at indgå i spildevandsgruppen, der arbejder med alle opgaver inden for spildevandsområdet. Gruppens fokus ligger dels på at sikre en sundheds- og miljømæssig forsvarlig håndtering af spildevand og dels at sikre vandkvaliteten i recipienterne. Det gør vi bedst igennem en løsningsorienteret dialog med såvel borgere som virksomheder samt ved et godt samarbejde med vores forsyningsselskab Arwos.
Da vi er en kommune og en afdeling i udvikling, er der en vis sandsynlighed for, at dit arbejdsområde vil ændre sig. Vi kan især få brug for, at du også arbejder med naturopgaver og i det tværfaglige arbejde mellem natur og miljø.
Spildevandsgruppen er en del af Team Miljø i afdelingen Byg, Natur & Miljø. I teamet er vi 20 højt motiverede og veluddannede medarbejdere. Teamet er præget af en uformel omgangsform, hvor humor og godt samarbejde vægtes højt. Vi er et team, der fungerer rigtigt godt både fagligt og socialt.
Vi tager både naturen og miljøet alvorligt og arbejder i krydsfeltet mellem at natur og miljø skal beskyttes, samtidig med at erhvervslivet skal kunne eksistere og udvikle sig, og borgerne skal kunne leve det gode liv.
Dine opgaver
Opgaverne er først og fremmest:
- Myndighedsopgaver i forbindelse med udledningstilladelser, påbud om separering samt tilslutnings- og nedsivningstilladelser til regn- og overfladevand
- Sikre at spildevandshåndteringen underbygger målsætningerne for recipienterne
- Vurdere om projekter har indvirkning på fredede naturtyper, NATURA2000 og Bilag IV-arter
- Samarbejde med kommunens forsyningsselskab
- Borgerrettet kommunikation og vejledning i forbindelse med spildevandsarbejder
- Tværgående opgaver mellem Team Natur og Team Miljø samt andre forefaldende opgaver i afdelingen med relation til natur og miljø.
Vi tilbyder
- Alsidige opgaver i et udviklende arbejdsmiljø
- Stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, såvel fagligt som i forhold til arbejdstid, afholdelse af ferie og hjemmearbejdsdage
- Gode muligheder for at deltage i sociale arrangementer i bl.a. personaleforeningen
- Hjælp til at finde en "overgangsbolig", hvis du planlægger at flytte til området
Om dig
Du er fagligt kvalificeret og har dokumenteret erfaring med myndighedsopgaver inden for spildevandsområdet og kender til arbejdet i en politisk ledet organisation. Du har gode kommunikative evner, og du kan skabe de gode relationer til vores interne og eksterne samarbejdspartnere, da det er en betingelse for det værdifulde samarbejde. Det betyder, at du skal kunne stå fast på, at gældende lovgivning skal overholdes, men samtidig være i stand til at lytte til alle parter og være åben for relevante og måske nye måder at løse en konkret problemstilling på.
Du skal kunne kombinere din myndighedsrolle med en serviceminded tilgang, hvor såvel hensynet til miljø- og naturinteresser som til borgere og erhverv bliver varetaget. Kommunikation er hos os et nøglebegreb, og det er væsentligt, at du kan indgå i en konstruktiv dialog med borgere og andre relevante parter.
Vi forventer, at du fagligt
- er cand.scient. eller har en anden relevant akademisk uddannelse
- har erfaring med myndighedsarbejde på spildevandsområdet
- kan vurdere miljøpåvirkninger på recipienter
- har erfaring med naturfaglige kommunale opgaver, herunder kendskab til at vurdere om projekter har indvirkning på fredede naturtyper, NATURA2000 og Bilag IV-arter
- har erfaring med formidling af miljø- og naturfaglige sammenhænge
- har erfaring med relevante IT-værktøjer, eksempelvis PULS, GIS, GeoEnviron, Acadre Web og er god til at sætte dig ind i nye IT-værktøjer
- kan arbejde struktureret og helhedsorienteret på et højt fagligt niveau
- har stort overblik, men også er i stand til at gå i detaljer
- kan kommunikere med mange forskellige mennesker
- gennem dialog kan håndtere modstridende interesser og at du finder den gode løsning også i komplekse problemstillinger
- kan arbejde selvstændigt, i team og i tværgående projektgrupper
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Det er en forudsætning for jobbet, at du har kørekort til personbil.
Ansættelsesstedet er Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Jon Kjær Jensen, tlf. 7376 6286, e-mail jkje@aabenraa.dk.
Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag via linket senest den 18. februar 2023.
Ansættelsessamtaler gennemføres i løbet af uge 9.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=922fb80f)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985246