Nærværende morgenmedhjælper til SFO på Kliplev Skole søges

dato

Vil du være med til at skabe trygge og gode morgener for børn i Kliplev Skoles morgen-SFO? Er du en nærværende medhjælper, der med stabilt fremmøde bidrager til ro, genkendelighed og små gode øjeblikke? Og er du morgenfrisk og trives med at give børn en god start på dagen? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om jobbet
Du bliver en del af en landsbyskole med 131 børn og et stærkt fællesskab blandt både børn og voksne. Vi lægger vægt på nærhed, relationer og et godt samarbejde – både internt og med forældrene.

Du indgår i en personalegruppe, hvor vi hjælper hinanden og har en uformel og positiv omgangstone.

Som medhjælper i morgen-SFO’en er din vigtigste opgave at tage godt imod børnene, når de møder ind fra morgenstunden. Du er med til at skabe en rolig, tryg og hyggelig start på dagen, hvor børnene føler sig set og godt tilpas.

Dine opgaver:

  • Tage imod børn og forældre på en imødekommende måde
  • Skabe en rolig morgenstemning med mulighed for leg, spil og små aktiviteter
  • Hjælpe børnene godt i gang med dagen og sende dem videre til skole
  • Være opmærksom på det enkelte barns behov – både socialt og praktisk
Der er ikke krav om store planlagte aktiviteter – det vigtigste er nærvær, overblik og en god fornemmelse for børnenes behov.

Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • er stabil og møder ind med godt humør – også tidligt om morgenen
  • har lyst til at være sammen med børn og skabe tryghed omkring dem
  • er rolig, imødekommende og har et godt overblik
  • kan arbejde selvstændigt i morgentimerne
  • bidrager positivt til samarbejdet med kolleger og forældre

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Stillingen er på 10 timer ugentligt og ansættelse sker hurtigst muligt eller senest 1. juli 2026.

Arbejdstiden er kl. 6.00 til 8.00 hver dag.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller lyst til at besøge skolen, er du meget velkommen til at kontakte:
  • Afdelingsleder Sascha Fuchs på 7376 8631 / 2447 3877
  • Skoleleder Jan Niño Jørgensen på 7376 8626 / 2139 4377

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 18. maj 2026.
Vi gennemfører samtaler torsdag den 21. maj 2026 om eftermiddagen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kliplev Skole, Skolegade, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7a904991-adf2-4daf-939f-13bd63c31e02

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet