BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Afdelingen Medicinske Sygdomme søger en overlæge med ansvar for det medicinske sengeafsnit under Mave-tarmsygdomme. I sengeafsnittet er der primært indlagt patienter med generelle intern medicinske problemstilling. Overlægen skal i tæt samarbejde med afsnittets oversygeplejerske og den fagansvarlige læge understøtte den daglige drift og den faglige udvikling i sengeafsnittet.
Medicinske Sygdomme er inddelt i flere afsnit, fordelt på 3 matrikler i Sønderborg, Tønder og Aabenraa. Hvert afsnit ledes af en ledende overlæge, der i relation til den faglige ledelse samarbejder tæt med de fagansvarlige overlæger. Afsnittene er:
- Afsnit for Mave-tarmsygdomme og Lungesygdomme
- Afsnit for Ældresygdomme, Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme
- Medicinsk Modtagelse og Daghospitalet i Tønder
- Afsnit for Blodsygdomme, Kræftsygdomme og Palliation
Til Aabenraa-matriklen er knyttet speciallæger i geriatri, gastroenterologi og intern medicin, foruden uddannelseslæger i såvel KBU-forløb, introduktionsstilling samt hoveduddannelse i intern og almen medicin. Sammen med Sønderborg og Tønder er næsten alle intern medicinske specialer repræsenteret.
Dine funktioner vil være:
- Lægefagligt ansvar for medicinsk sengeafsnit under Mave-tarmsygdomme
- Deltagelse i bagvagt og stuegang på FAM
- Medicinsk ambulatorie, herunder funktion i nyoprettet Medicinsk daghospital
- Aktiv deltagelse i samarbejdet på tværs af vores 3 matrikler; Aabenraa, Sønderborg og Tønder
Vi forventer, at du er med til at sikre en fortsat faglig udvikling baseret på høj grad af evidens og tværfaglighed, deltager i uddannelsen og videreuddannelsen af såvel det lægefaglige personale samt øvrige personale inden for afdelingens og samarbejdende specialer.
Sygehus Sønderjylland har stort fokus på at styrke forskningen. Medicinske Sygdommes forskningsenhed - Medicinsk Forskningsenhed - varetager blandt andet forskning med fokus på patienter med kroniske sygdomme, sektorovergange og nye teknologiske muligheder i patientbehandlingen. Der er ansat en professor i gastroenterologi, en forskningsansvarlig overlæge, 2 lektorer og flere ph.d. studerende inden for disse fagområder.
Vi forventer at du:
- er speciallæge, gerne i et af de 9 intern medicinske specialer
- har fokus på at skabe patientforløb, der har værdi for patienterne
- har forståelse for effektiv drift af et sengeafsnit
- har høje ambitioner for faglighed med fokus på udvikling, kvalitet og kontinuitet
- selv er med til at udvikle afdelingen
- stor indflydelse på udviklingen af afdelingen
- tæt samarbejde med mange intern medicinske specialer
- et dynamisk arbejdsmiljø hvor vi ikke er bange for at tænke nye tanker
- velfungerende tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i patientforløb
- godt lægefagligt miljø
- mulighed for forskningsaktivitet og på sigt oprettelse af et klinisk lektorat
- mulighed for deltidsansættelse
Yderligere oplysninger:
Du kan læse mere om afdelingen Medicinske Sygdomme på http://www.sygehussonderjylland.dk/wm358771
Stillingsbeskrivelsen foreligger ikke, den skal du selv være med til at skrive. Du er velkommen til at skrive til vores ledelsessekretær Ulla.Mai@rsyd.dk, hvis der er praktiske spørgsmål.
Du er også velkommen til at kontakte os for at høre mere om stillingen, hvad vi har gjort os af tanker, eller fortælle os hvad du har gjort dig af tanker:
- Cheflæge, klinisk lektor, Frans Brandt Kristensen, tlf. 7997 3010, mail: fbk@rsyd.dk
- Ledende overlæge Anders Christiansen, tlf. 7997 3101, mail: anders.christiansen@rsyd.dk
Du søger via linket nedenfor. Ansøgningsfrist er den 3. november 2024.
Vi kontakter dig i ansættelsesprocessen på den e-mail adresse, du opgiver i forbindelse med din ansøgning
Hvis der er behov for overlægebedømmelse findes skemaet på: https://regionsyddanmark.dk/fagfolk/karriere-og-uddannelse/laegefaglig-bedommelse-af-overlaeger/bedommelse-af-overlaeger-ved-ansaettelse
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Sønderjylland - Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132583