BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lattermusklen i orden, og kan du trives med alsidige opgaver og den fantastiske kombination af uforudsigelighed, struktur og relationer i nærværet med borgerne? Hvis ja, så er det måske lige dig, vi leder efter til vores team.
Om Autismecenter Syd
Autismecenter Syd er Aabenraa Kommunes foranstaltning for unge voksne med forstyrrelser inden for autismespektret, tilgrænsende forstyrrelser samt psykiatrisk overbygning.
Centret er en stor organisation, der er inde i en god udvikling, og vi har ambitioner på borgernes og på centerets vegne. Vi arbejder løbende med at omsætte vores kerneopgave – sundhed, mestring og fællesskabelse – i vores daglige virke. For at lykkes med det, arbejder vi også løbende på at blive dygtigere og klogere, og vi har fokus på, hvordan opgaver løses i et tværfagligt samarbejde. Vi lægger desuden stor vægt på at lytte til borgerens stemme, og vi lægger vægt på, at måden vi løser opgaverne på rent faktisk skaber værdi for borgerne.
Vores pædagogiske tilgange
Vi arbejder med afsæt i tre overordnede pædagogiske tilgange, anerkendende tilgang, rehabiliteringstilgang og sundhedsfaglig tilgang. Med afsæt i de overordnede pædagogiske tilgange er der to helt overordnede pædagogiske metoder i Autismecenter Syd, nemlig KRAP og LA2. Vi arbejder med afsæt i centrale værdier og anvender en bred vifte af metoder og tilgange, der altid tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov, udfordringer og funktionsnedsættelser.
Om Skovbo
Skovbo er et af Autismecenter Syds bosteder med 25 borgere fordelt på 4 afdelinger, der alle har brug for ekstra støtte for at kunne mestre deres liv.
Vi ser hinandens ressourcer og mener ufortrødent at vores forskelligheder er en styrke. Derfor arbejder vi også efter mottoet: "Ingen kan alt, alle kan noget og sammen kan vi det hele".
Har du lyst til at være en del af vores team med megen fleksibilitet, humor og som med høj faglighed og stort engagement hver dag arbejder for at sikre at borgerne har et selvstændigt og meningsfuldt liv? Så er det måske lige dig, vi har brug for.
Om dig
Vi forventer, at du
- drives af lysten til at opsøge og inddrage ny viden omkring den pædagogiske metodeudvikling og praksis i forhold til de udfordringer borgerne har
- agerer selvstændigt, handlekraftigt og loyalt ud fra fælles beslutninger og retningslinjer og formår at samarbejde konstruktivt ind i arbejdsfællesskabet
- har en veludviklet refleksionsevne, som aktivt styrer egen praksis og er i stand til at bidrage konstruktivt i samarbejdet med borgere og kollegaer
- er teamplayer og ressourcebevidst i forhold til egne kompetencer
- gør brug af en direkte, anerkendende og imødekommende kommunikationsform, hvor bevidstheden omkring egne og andres behov styrker din faglighed
- har lyst til at deltage i det tværgående samarbejde i hele Autismecenter Syd
- er i stand til at formidle både mundligt og skriftligt
- kan arbejde i et felt, hvor alternativ og udadrettet adfærd kan forekomme
- har kørekort
- et fagligt udviklingsmiljø
- en synlig ledelse, der sætter pris på åbenhed, ærlighed og gode menneskelige værdier
- et miljø hvor humor og et godt arbejdsmiljø vægtes højt
- en høj grad af selvstændige kompetencer og team kompetencer
- supervision og relevante kurser
- et arbejdsfælleskab med fokus på psykologisk tryghed, som fundament i arbejdet, der til tider stiller høje følelsesmæssige krav
- at vi til stadighed udvikler på arbejdsfællesskabet og det gode arbejdsmiljø
- En arbejdstid hvor der arbejdes både dag og aften, hver anden weekend, samt helligdage
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Der er tale om stillinger på 30-37 timer, der ønskes besat pr. 1. august 2023 eller hurtigst muligt efter aftale.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere eller kunne du være interesseret i at komme på besøg til en kop kaffe og en snak om stillingen, så er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Anders Holbæk Ehlert aehl@aabenraa.dk
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 26. juni 2023. Send din ansøgning via linket og skriv meget gerne hvilket timetal, du foretrækker.
Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt løbende.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d20afb87)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=d20afb87&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849935