Vil du være med til at skabe udvikling og trivsel for børn og unge, der er udfordrede i deres liv? Er du tydelig og struktureret?
Kan du se bag børns adfærd? Og anvender du en narrativ tilgang til børn og unge? Så er det netop dig, vi leder efter.
Vi søger en pædagog til vores børne- og ungehjem Rønshoved i Center for Familier.
Stillingen er med tiltrædelse 1. juni 2026
Om jobbet
Du bliver en del af Center for Familier. Center for Familier er Aabenraa Kommunes tilbud på børne- og familieområdet. Du arbejder med en bred vifte af indsatser – herunder familiebehandling, anbringelser og støtteforløb – med det fælles mål at skabe udvikling og trivsel for børn og familier.
Du kommer til at arbejde på Rønshoved, som er et børne- og ungehjem med plads til 15 børn og unge i alderen 5–17 år med særlige behov. Du modtager børn, der kan være præget af omsorgssvigt, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder eller diagnoser. Du har et tæt samarbejde med familier, myndigheder og fagpersoner omkring barnet, og med afsæt i barnets plan søger du at støtte op om en så tryg anbringelse som muligt for barnet.
På Rønshoved arbejder du primært ud fra den narrative og systemiske tilgang. Du anskuer barnet som symptombærer på de udfordringer, de møder i omverden og eget liv, men anskuer aldrig barnet som problemet. Du tror på, at alle børn gør deres bedste med de forudsætninger, de har. Du udforsker og støtter ændringen af uhensigtsmæssig adfærd. Du tror på, at vores identitet formes af de historier, vi fortæller om os selv og får fortalt af andre.
Dine opgaver:
- Skabe trygge og stabile rammer i hverdagen
- Opbygge relationer og støtte barnets udvikling
- Arbejde målrettet ud fra barnets plan i samarbejde med kollegaer og myndighed
- Indgå i samarbejde med familie og netværk
- Være kontaktperson for et barn eller en ung
Om dig
Vi forventer, at du
- er uddannet pædagog
- har erfaring med eller interesse for målgruppen
- arbejder anerkendende og er nysgerrig på barnets perspektiv
- er tydelig og struktureret i din tilgang
- kan bevare roen og forholde dig i low arousal i konfliktfyldte situationer
- kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt
- er robust og kan arbejde i et følelsesmæssigt krævende felt
Vi tilbyder
- et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kollegaer
- mulighed for udvikling, supervision og efteruddannelse
- en arbejdsplads med fokus på samarbejde og trivsel
- en meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomsten med SL. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Vi forventer, at du kan arbejde både dag, aften, nat, weekender samt helligdage.
Du bliver ansat i Center for Familier.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende. Det er et krav, at du har kørekort samt er villig til at køre med børn i din arbejdstid.
Stillingen er på fuldtid og med tiltrædelse 1.6.26.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Signe Thorstensen på telefonnummer 2031 4956.
Læs mere om Center for Familier på hjemmesiden.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning senest den 23. april 2026. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 27. april 2026.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Familier, Rådhusgang, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/555a1c03-f326-483c-9e7a-eae57ae80c61