Pædagoger til Posekær

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv arbejde i et socialtpædagogisk miljø, hvor du sammen med passionerede og fagligt dygtige kolleger skaber det bedste liv for børnene på Posekær? Er du dygtig til skabe relationer? Og har du lyst til at arbejde med børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser, hvor du til tider både skal arbejde struktureret og samtidig skal være en nærværende og somsorgsfuld pædagog? Så er det måske netop dig, vi har brug for.

Vi har medarbejdere, der er gået på pension, og vi søger derfor to pædagoger med et ugentlig timetal på 37 timer til Børneinstitutionen Posekær, som hører under Børnehandicapområdet i Aabenraa Kommune.

Lidt om Posekær
Alle børn og unge på Posekær har brug for støtte og guidning i forhold til selvhjulpenhed, daglige funktioner og relationsdannelse. Vi prioriterer et omsorgsfuldt miljø, der er rummeligt, og hvor børnene føler sig værdsat.

Vi arbejder ud fra en tanke om habilitering og livskvalitet for børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser herunder autisme, ADHD, Cerebral Parese, kognitive problemstillinger og generelle udviklingsforstyrrelser.

Vores bogrupper er sammensat af børn med forskellige behov og udfordringer. Det betyder, at du både vil komme til at arbejde omkring børn og unge, der har kendt udadreagerende og/eller selvskadende adfærd, og i pædagogiske miljøer der kan være skærmet 1-1. Du kommer også til at arbejde med børn, hvor deres multiple handicaps kræver medarbejdernes evne til aktivt at støtte barnets udvikling af samspil og kommunikation. Du skal derfor kunne se dig selv flexe ind og ud af de forskellige opgaver omkring børnene i løbet af en arbejdsdag.

At vi arbejder i et til tider konfliktfyldt miljø, er et vilkår for vores arbejde, men et vilkår vi arbejder med gennem pædagogik, faglig sparring og supervision. Det er derfor et stor plus, hvis du har erfaring med at arbejde i skærmede og strukturerede socialpædagogiske miljøer.

Vi har brug for pædagoger, der kan og tør agere i nuet, og som samtidig kan reflektere over hændelser, adfærd og kontekst efterfølgende.
Det er vigtigt, at du kan se dig selv i en travl hverdag, hvor tingene kan gå rigtig stærkt, og hvor du kan handle ud fra vores fælles aftaler og beslutninger.

I Børnehandicap har vi en uddannelsesplan for 2024 og 2025
Vi starter allerede i foråret 2024, hvor alle medarbejdere kommer på uddannelse i LA2 - Low Arousal 2, som er en samtale og refleksionsmetode, hvor medarbejderne bliver styrket i at forebygge og håndtere udfordrende adfærd samt lære af eventuelle episoder.

Fra september 2024 til december 2025 får alle faste medarbejdere i Børnehandicap uddannelse i Neuroaffektiv Udviklingspsykologi med Susan Hart. Uddannelsens formål er at få et grundigt kendskab til neuroaffektiv udviklingspsykologi - bl.a. gennem de neuroaffektive kompasser og den neuroaffektive analyse - så det bliver muligt at arbejde mere målrettet med både vurderings- og interventionsopgaver.

Vi kan blandt andet tilbyde dig

  • et inspirerende og udfordrende job i et team med dygtige og enga­gerede kolleger fra flere faggrupper
  • et introforløb, der giver dig mulighed for at komme godt ind i praksis
  • en arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø
  • supervision ved ekstern psykolog
  • en arbejdsplads, der arbejder aktivt med forandring og udvikling af organisationens faglighed
  • faglig sparing inden for egen faggruppe, fysioterapi, ergoterapi og sundhedsfagligt

Vi forventer, at du
  • er uddannet pædagog
  • med udgangspunkt i det enkelte barn er med til at skabe struktur og forudsigelighed og derved give mulighed for udvikling
  • har gode formuleringsevner
  • at du kan - eller vil  - lære at arbejde struktureret med handleplaner og daglig dokumentation
  • vægter det tværfaglige samarbejde samt forældresamarbejdet højt
  • kan se de pædagogiske muligheder i en plejekrævende situation
  • er fleksibel omkring arbejdsopgaver og arbejdstider

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og SL.
Tiltrædelse hurtigst muligt – senest 1. maj 2024.

Du være indstillet på at arbejde med skiftende tider, som er morgener fra kl. 6.00, eftermiddag, aften til kl. 23.00 samt vagter hver 2. weekend.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte afdelingsleder Mette Svendsen, på telefon nr. 2979 7303 eller e-mail msv@aabenraa.dk

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag sendes via linket senest den 17. marts 2024.
Vi gennemfører ansættelsessamtaler den 22. marts 2024.



 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=476c8aef)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Posekærvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992885

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet