Pædagogisk medarbejder til Socialpsykiatrien - tidsbegrænset stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre en forskel for psykisk sårbare borgere? Har du lyst til at sætte dit eget præg på hverdagen og arbejde i en travl  og dynamisk organisation, hvor to dage aldrig er ens. Og kan du se dig selv i et job, hvor vi hele tiden har fokus på udvikling og det gode liv for borgeren? Så er det måske dig og dine kvalifikationer, vi er på udkig efter.

Tre af vore faste medarbejderne skal være med i GIV (generationer i vækst) indsatsen, som kort fortalt handler om, at vi gennem en langsigtet strategisk og tværfaglig indsats forsøger bryde den negative sociale arv for børn i udsatte familier og derved give børnene bedre muligheder for at realisere det gode liv. Vi har derfor brug for tre medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger, som løfter opgaver hos andre borgere.

Om jobbet
Stillingerne er placeret hos Pædagogisk Vejledning, hvor vores primære kerneydelse er at yde støtte til psykisk sårbare borgere i eget hjem Jf. Servicelovens §§82 & 85. Støtten er individuel og vil som udgangspunkt altid foregå i et samarbejde med sagsbehandler og ikke mindst borgeren selv.
Du kommer til at arbejde i team sammen med andre kollegaer, hvor faglighed, samarbejde og trivsel bliver prioriteret højt.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Ansvar for egen borgergruppe, herunder også dokumentation
  • Rådgivning, vejledning, forebyggelse og hjælp til selvhjælp
  • Støtte borgeren til udvikling af egne ressourcer og daglige færdigheder
  • Tværfagligt samarbejde med andre instanser, herunder bl.a. sagsbehandlere, jobcenteret, lokal- og behandlingspsykiatrien, virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.m.
  • Inddragelse af netværk, herunder bla. pårørende og andre ressourcepersoner
Vi tilbyder
  • en arbejdsplads med høj faglighed, godt humør og højt til loftet
  • muligheden for, at du selv kan planlægge og koordinere din arbejdsdag
  • en arbejdsplads, hvor to dage aldrig er ens, og hvor "vi plejer" ikke eksisterer
  • en dynamisk arbejdsplads, hvor vi forsøger at tilpasse vores tilbud efter efterspørgsel, samfundstendenser og den enkelte borgers behov
  • tæt samarbejde med kollegaer omkring fælles borgere, men også hjælp og sparring i forhold til egne borgere – ingen står alene, alle medarbejdere tager fælles ansvar for borgere og ikke mindst for sine kollegaer.
  • løbende uddannelse og supervision med ekstern supervisor
  • en arbejdsplads hvor samarbejde og ledelse er baseret på gensidig tillid og åbenhed
Hvem er du?
Vi forventer, at du
  • har viden og erfaring i arbejdet med psykisk sårbare borgere
  • har faglig uddannelse inden for pædagogiske felt
  • kansamarbejde - også tværfagligt og formår at arbejde med respekt for den enkeltes integritet og værdighed
  • har evnen til at inddrage borgerens pårørende og andet netværk
  • formår at formulere dig, såvel mundtligt som skriftligt
  • kan arbejde med handleplaner samt dokumentere målrettet i vores dokumentationssystem Nexus
  • tør sige din mening og bidrager positivt til det gode arbejdsmiljø
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 32-37 timer med tiltrædelse pr. 1 marts og 1. april 2024 eller snarest muligt derefter.  Der er tale om  tidsbegrænsede ansættelser, der udløber foreløbigt med udgangen af 2024. Målet er dog at forlænge perioden, såfremt indsatsen viser sig at være effektfuld.

Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med SL.

Ansættelsesstedet er Pædagogisk Vejledning, Bjerggade 4C, 1 sal, 6200 Aabenraa.
Pædagogisk Vejledning er en del af Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel under Aabenraa Kommune.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Aabenraa Kommune er en røgfri arbejdsplads, hvor der ikke må ryges i arbejdstiden eller på kommunens matrikler.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning og relevante bilag via linket senest mandag den 15. januar 2024.
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 23. januar 2024.

Vil du vide mere om stillingen, kan du henvende dig til afdelingsleder Lone Haugaard på mail: lhaug@aabenraa.dk eller på tlf. 4035 4577
Vi glæder os til at høre fra dig. Læs mere om os her: www.csr-aabenraa.dk

 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d075ea02)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Bjerggade, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962380

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet