Pædagogisk medhjælper eller assistent til Stubbæk Børnehus - Barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du tage del i og medvirke til fortsat at videreudvikle vores fantastiske vuggestue? Så er det dig, vi står og mangler!

Som en del af Aabenraa Kommunes dagtilbud, arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og bidrager til at sikre vores mindste borgere en god start på livet, med de bedste lærings og udviklingsforudsætninger. Et miljø hvor ligeværd, tryghed og nærvær danner ramme for det pædagogiske arbejde.

Om jobbet
Stillingen er placeret i vores vuggestue, hvor du vil blive en del af et team på fire medarbejdere i et samlet vuggestue team på 10-12 medarbejdere. Stubbæk Børnehus er en integreret institution på ca. 30 medarbejdere fordelt på tre vuggestuegrupper, tre børnehavestuer, to køkkenmedarbejdere, en pedel samt husets leder. Du vil komme til at have et bredt samarbejde i hele institutionen og med vores tværfaglige samarbejdspartnere i opgaveløsning af kerneopgaven.

Du får følgende opgaver:

  • I samspil med nærmeste kollegaer vil du have ansvar for den daglige hverdag for stuens 10-12 børn
  • Tage del i praktiske opgaver som en del af hverdagen i vuggestuen, eks. vasketøj, sengetøj, oprydning, stole op og ned mm. 
  • Koordinering af månedsplaner i samspil med dine kollegaer omkring indhold og pædagogisk tilrettelægt aktivitet og temaer i på stuen
  • Indgå i løbende udvikling af den samlede vuggestue og det fælles integrerede Børnehus
Foruden 25 timer i vuggestuen, vil du fast have fem timer i børnehaven ugentligt. 

Vi tilbyder
  • et børnehus med høje ambitioner, højt humør og højt til loftet
  • fagligt udfordrende opgaver med mulighed for at få stor indflydelse på dit job
  • masser af sparring på tværs af kollegaer, hvor vi vægter kommunikation og gennemsigtighed højt!
  • en personalegruppe der er fleksibel, og som alle medvirker og tager ansvar for et godt arbejdsmiljø
  • en aktiv og positiv forældregruppe samt forældrebestyrelse
  • en arbejdsmæssig hverdag omgivet af en masse skønne og fantastiske børn!
Om dig
Vi forventer, at du
  • brænder for målgruppen og særligt de 0-3 årige børn
  • arbejder ligeværdigt i relation til børn, forældre, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere
  • værdsætter det højest at skabe omsorg, nærvær og tryghed for børnehusets børn
  • er fagligt velfunderet, kan sparre, observere og reflektere over egen praksis
  • er fleksibel, omstillingsparat og indstillet på at indgå i en fælles opgaveløsning på tværs i huset og i forvaltning
  • tør og tager ansvar, initiativer og har et godt overblik, hvilket vi anser som grundlæggende tryghedsskabende faktor. 
  • ser muligheder fremfor begrænsninger i en travl hverdag
  • som udgangspunkt er et smilende og positivt menneske, der bevirker en god energi iblandt kollegaer, børn og forældre

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst. Der er tale om en fuldtidsstilling, og ansættelse pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale. Ansættelsesstedet er Stubbæk Børnehus, Stubbæk Byggade 8, 6200 Aabenraa.

Foruden 25 timer i vuggestuen vil du fast have fem timer i børnehaven ugentligt. 

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Aabenraa Kommune er en røgfri arbejdsplads, hvor der ikke må ryges i arbejdstiden eller på kommunens matrikler.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning og relevante bilag via linket senest den 22. oktober 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag d. 26. oktober 2023.

Vil du vide mere om os, kan du se vores virksomhedsplan på stubbaek-boernehus.dk
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte Nicole Eskildsen Johannsen på telefon 7376 8736 i tidsrummet 09.00-15.00
 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4502392a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914371

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet