Pædagogmedhjælper til Bygbjerg SFO

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Felsted Centralskole søger pædagogmedhjælper til SFO’en i en tidsbegrænset stilling
Er du vores nye kollega? Vi har lige nu en tidsbegrænset stilling til næste skoleår ledig i vores SFO. Du vil blive en del af vores SFO med 50 skønne børn og 3 pædagoger. Din primære opgave bliver at indgå i den normale bemanding og lave aktiviteter for børnene, så en medarbejder fra SFO’ens faste personale kan varetage specialpædagogiske opgaver.
Du vil få mulighed for at supplere med vikartimer i skolen.

Om Felsted Centralskole
Vi er en 0.-9. klasses skole med cirka 280 dejlige elever og engagerede forældre. Du bliver en del af en personalegruppe på 30 kolleger. Gruppen rummer lærere, pædagoger og andet personale, som er med til at få hverdagen til at fungere optimalt.
Skolens fokus i den kommende tid er "øget trivsel for alle elever". Vi tror på, at det giver livsduelighed og lærelyst, så alle kommer videre i job eller uddannelse.
Felsted Centralskole er et trygt sted at være og lære, og et sted hvor vi vægter relationer, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, samarbejde og respekten for forskelligheder højt.

Lidt om dig
Vi forventer, at du

  • kan drage omsorg og støtte børnene i deres udvikling, læring og trivsel
  • kan se dig selv i en SFO, hvor du bidrager aktivt til, at vores børn oplever, at der altid er forskellige aktiviteter
  • har interesse og flair for friluftsaktiviteter og bevægelse
  • kan bevare overblikket og det gode humør i en travl hverdag
  • kan indgå i et samarbejde med dine SFO-kollegaer
  • er en nærværende og tydelig voksen, som anerkender, at børn har forskellige behov
  • er frisk på praktiske opgaver og klargøring inden SFO-børnene møder ind
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at vide mere eller besøge skolen, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Svenson på telefon 40108802.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset fra den 1. august 2023 til den 30. juni 2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 21. juni 2023.
Rekrutteringssystemet sender en kvittering for modtagelsen af ansøgningen.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 26.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e59d337c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Sønderborgvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=e59d337c&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841970

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet