BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en talentfuld, ambitiøs og udviklingsorienteret planlægger? Så tilbyder vi en stilling i en kommune, hvor ambitionerne er høje, og der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Om jobbet
Vi søger i Plan & Udvikling en planlægger med tiltrædelse snarest muligt, til en tidsbegrænset stilling på ca. 1 år med gode muligheder for forlængelse.
Vi arbejder seriøst og nytænkende med planlægning for den grønne omstilling, herunder VE-anlæg, PtX med mere. Udvikling af og planlægning for vores byer i alle skalaer fylder ligeledes meget, hvor vi ikke mindst kærrer meget om at beskytte og udvikle vores særlige kulturelle bygningsarv.
Alle opgaver løses i tæt samarbejde med kollegaer og med stor grad af interessentinddragelse. Du kommer som udgangspunkt til at arbejde med lokalplanlægning generelt. VE planlægning fylder meget i vores opgaveportefølje lige nu, men de projekter, du bliver tilknyttet, afhænger af din faglige profil, interesser og kompetencer.
Vi tilbyder
- en stilling i et team på 18 personer med stort drive og et højt fagligt niveau
- et udviklende og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor du får lov til at prøve dine evner af
- en alsidig og tværfaglig hverdag. Vi har en uformel omgangstone og sparrer gerne og ofte med hinanden i løsningen af de mange forskelligartede opgaver på tværs af fagligheder.
Om dig
Vi forventer, at du
- har en akademisk uddannelse, som for eksempel ingeniør, arkitekt, landinspektør, geograf eller landskabsarkitekt, hvor du har lært at håndtere de redskaber, der skal anvendes i planlægningsopgaverne
- har flair og interesse for inddragelsesprocesser, borgerdialog og projektarbejde
- kan kommunikere sikkert på dansk i skrift og tale, både til det politiske niveau og i mødet med borgere og andre interessenter
- er i stand til at afveje forskelligartede interesser og har en dialogbaseret tilgang til opgaveløsningen. Det gælder både i dialogen med forvaltningskollegaer, eventuelle bygherrer og borgere generelt
- er en god kollega, der bidrager positivt til en arbejdsplads med kompetente, engagerede og lattermilde kolleger
- magter at tilgå opgaverne strategisk, systematisk, organiseret og kan være ansvarlig, samtidig med at du skaber fremdrift i projekter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest mulig og er tidsbegrænset til cirka et år med mulighed for forlængelse.
Arbejdsstedet er Aabenraa Rådhus, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med udgangspunkt i dine faglige kompetencer.
Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen kan rettes til teamleder Lene Nebel (lne@aabenraa.dk) tlf.: 2443 5658 eller afdelingschef Bo Riis Duun (brd@aabenraa.dk) tlf. 5131 9257.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest den 23. juni 2024.
Vi forventer at holde samtaler den 27. juni 2024.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dec1784d)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061226