Politiet er igen i denne uge i området, hvor en 17-årig blev stukket med kniv mandag den 11. december<br><br>
Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter den tryghedsskabende indsats i denne uge i området ved Møllemærsk og Sønderport i Aabenraa, hvor en 17-årig dreng mandag den 11. december blev stukket med en kniv.
Politiet var i sidste uge tilstede med en mobil politistation for at giver naboer og andre borgere mulighed for at stille spørgsmål og komme i dialog med politiet. Igen i denne uge vil politiet være klar til at tale med borgere, når den mobile politistation er i området Møllemærsk og Sønderport i Åbenrå tirsdag den 19. december mellem klokken 14.30 og 16.30, hvor alle er velkomne til at komme forbi.
Politiet anholdt i fredags en 16-årig dreng, der blev sigtet for overfaldet og efterfølgende varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Sønderborg. Der er en relation mellem de to drenge, så politiet understreger, at andre borgere ikke behøver at føle sig utrygge på baggrund af overfaldet.