BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre Sygehus Sønderjylland børne- og ungevenligt?
Vi søger projektleder til projekt: Implementering af ”Børne- og Ungevenligt Sygehus Sønderjylland”.
På Sygehus Sønderjylland er vi SÅ klar til for alvor at gøre os ”børne- og ungevenlige”. Det vil sige at leve op til Børnerådets principper for børneinddragelse, tænke i børne- og ungehøjde, når de er vores patienter, både i mødet, behandlingen og plejen samt i indretning af vores omgivelser. Dette uanset hvor man befinder sig som patient på Sygehus Sønderjylland. Vi har et grundlæggende ønske om, at alle børn og unge skal føle sig godt og trygt taget imod, når de kommer til Sygehus Sønderjylland, og at de også er trygge i at komme igen efter endt behandling, hvis det skulle blive nødvendigt. Vi har udarbejdet et spændende og omfattende projektkatalog, og er så småt tyvstartet. Nu er spørgsmålet, om du er parat til at slå til og blive vores projektleder og sammen med os implementere og udvikle videre de kommende tre år?
Dine opgaver:
Du skal lede projektet og udstikke retning for det videre arbejde med indsatserne, der skal sikre at vi når i mål som et børne- og ungevenlig sygehus. Det gør du i tæt samarbejde med ledelsen i Afsnit for Børn og Unge. Du planlægger og gennemfører aktiviteter, der udbreder kendskab til konceptet, og sikrer en fælles fundamental og professional tilgang i mødet med barnet eller den unge som patienter på tværs af hele sygehuset. Du inddrager og samarbejder med både medarbejderne i Afsnit for Børn og Unge og ambassadører på tværs af sygehuset, hvor du udviser respekt og forståelse for forskellige fagligheder. Du ansøger fonde og puljer om midler.
Din baggrund:
Du har en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund.
Vi forventer:
- Erfaring med projektledelse
- Forståelse for organisatoriske sammenhænge
- Kan facilitere processer
- Kan skabe sammenhæng og sikre fremdrift
- Erfaring med budgettering, statistik og opfølgning
- Medarbejdere som er eksperter og meget engagerede i børn og unge på sygehuset
- Høj grad af fleksibilitet og selvstændighed ift. planlægning af opgaver
- Tværfagligt samarbejde internt, såvel som eksternt
Vi adskiller os fra øvrige lignende sygehusprojekter på børne- og ungeområdet:
- Ved at indarbejde et ”børne- og ungeparat sygehus” sikrer vi, at uanset hvilken medarbejder barnet, den unge og deres forældre møder, så har vi en fælles fundamental faglig og professionel tilgang til dem.
- Vi vil sikre et børne- og ungevenligt sygehus, der følger med udviklingen.
- Vi indsamler viden og forsker på, hvad der er værdifuldt for børn og unge som patienter nu og i fremtiden.
- Vores tilgang tager udgangspunkt i børnerådets 7 principper for god børneinddragelse. Vi vil være ambitiøse som det første sygehus i Danmark, hvor principperne tydeligt kommunikeres, ses og mærkes i hele organisationen.
Vi ønsker at besætte stillingen med 28 timer/uge for en treårig periode med tiltrædelse 1. juni 2024 eller hurtigst muligt.
Lønnen fastsættes ud fra erfaring og kompetencer. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Region Syddanmark og den relevante organisation.
Hvis vi tilbyder dig stillingen, vil du blive bedt om at sende en børneattest til vurdering af, om du kan ansættes. Ansættelse er således betinget af både fremlæggelse af attesten og af tilfredsstillende oplysninger i attesten.
Stillingens ansættelsesområde er Afsnit for Børn og Unge, Sygehus Sønderjylland. Arbejdsstedet er Afsnit for Børn og Unge, Kresten Philipsens vej 15, 6200 Aabenraa.
Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler:
Der er ansøgningsfrist 14. april 2024, og vi afholder ansættelsessamtaler onsdag 24. april 2024 i dagtiden.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Vivian Mathiesen på tlf. 2166 4227 / mail: vivian.mathiesen@rsyd.dk eller oversygeplejerske Merete Højfeldt på tlf. 2447 1845 / mail: merete.hojfeldt@rsyd.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (28-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Sygehus Sønderjylland - Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014865