Psykolog søges til specialiststilling i børne- og ungdomspsykiatri i Aabenraa

dato

Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark søger 1 psykolog til ambulatoriet i Aabenraa

Har du interesse for udredning og behandling af børn og unge med psykiatriske problemstillinger omkring angst / OCD / depression så har vi en behandlerstilling til dig med gode muligheder for specialisering og kvalificering.

Vi har 1 vikariat på 37 timer/uge, i perioden 1. februar 2025 eller efter aftale til 1. februar 2026– p.t. tilknyttet Affektivt team og med nedenstående profil.

Som behandler i teamet vil du møde børn og unge i alderen (4)-17 år, som er henvist til udredning for og behandling af angst, OCD, depression og beslægtede problemstillinger. Vi arbejder tværfagligt, i mødet med patienterne og deres pårørende, med henblik på sammen at lave en god afklaring / udredning / tilbagemelding til samt behandlingsplan for hver enkelt unge og familie. Du vil, som behandler, have egne sager såvel som samarbejde med kollegaer om psykologfaglige opgaver i deres sager. Der er en løbende opmærksomhed på behov for opkvalificering, således bliver deltagelse i temadage og tværfaglig supervision prioriteret. I opstarten vil du have en fast tilknyttet mentor, så du kommer godt i gang med de nye arbejdsopgaver og finder dig til rette i vores afdeling.

Om dig:

  • Du er uddannet psykolog, gerne med erfaring med såvel udredning som behandling af målgruppen inden for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale.
  • Du er engageret, initiativrig og har interesse for børne- og ungdomspsykiatrien, med vilje til personlig og faglig udvikling.
  • Du har erfaring med og interesse for samtaler med børn/unge og deres netværk, samt et ønske om at fordybe dig i udredning og behandling af psykiatriske problemstillinger hos netop denne målgruppe.
  • Du ser tværfaglighed som en fordel og et vigtigt supplement til egen faglighed og trives med at løse opgaver i tæt samarbejde med kollegaer.
  • Du er en stærk formidler, som evner at kommunikere i øjenhøjde og gøre det komplekse let forståeligt - mundtligt såvel som skriftligt.
  • Du har erfaring med terapeutiske samtaler og gerne en terapeutisk efteruddannelse.
  • Du kan arbejde selvstændigt i en travl og foranderlig hverdag, hvor det er vigtigt at kunne bevare overblikket og strukturere egne arbejdsopgaver.
  • Du er dygtig til at dokumentere, og kan formidle vigtigheden heraf til kolleger.
  • Du har et positivt sind og en veludviklet humoristisk sans.
Kommende arbejdsopgaver:

  • Arbejde med udgangspunkt i teamsamarbejdet og med reference til den behandlingsansvarlige speciallæge, hvor du sammen med de nærmeste kollegaer løser en række selvstændige udrednings- og behandlingsopgaver.
  • I samarbejde med en kollega afholde udredende samtaler og anamneser med barnet/den unge og netværket.
  • Fremlægge og drøfte sager på teamkonferencer.
  • Arbejde med inddragelse af barnet/den unge og forældre eller andet relevant netværk i udredningen såvel som behandlingen.
  • Formidle udrednings- og behandlingsresultater til den unge/barnet og netværket herunder forældre, skole, PPR, sagsbehandler i kommune og andre relevante samarbejdspartnere.
  • Med udgangspunkt i udredningen planlægge og varetage terapeutisk behandling og støttende samtaler til målgruppen på individuel, familie- eller gruppebasis.
  • Deltage i bagvagtsvisiterede subakutte vurderinger af unge i krisesituationer.
  • Journalisere i den elektroniske patientjournal (EPJsyd).
Om os:

Børne- og ungdomspsykiatri Syddanmark varetager det børne- og ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde for de 4-17årige i Region Syddanmark. Afdelingen har ca 500 ansatte, fordelt på 4 matrikler (Aabenraa, Vejle, Odense og Esbjerg). Ambulatoriet i Aabenraa har ca. 60 medarbejdere, der arbejder tværfagligt i diagnoseopdelte teams. Vi arbejder p.t. på en omorganisering af vores ambulante teams baseret på aldersgrænser som vil blive implementeret hen mod sommeren 2025.

Praktiske oplysninger:

Ansøgningsfristen er mandag den 16. december 2024

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 19. december 2024

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Pia Kaasgaard, tlf. 24872700 – pia.kaasgaard@rsyd.dk

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.

Vi stræber efter at sikre autorisations- og specialistforløb fro vores psykologer – der findes en funktionsbeskrivelse for psykologer i afdelingen.

Du kan læse mere om Afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark, og vil du se hvad Aabenraa kan byde på, så kan du følge linket her: Aabenraa

Søg stillingen online via linket herunder – vi glæder os til, at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børne- og ungdomspsykiatri i Sydjylland, Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153207

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet