Psykolog til Børne-og ungdomspsykiatrisk ambulatorium Aabenraa

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du stor erfaring med børne- og ungdomspsykiatri? Har du en sundhedsfaglig uddannelse på professionsbachelorniveau. Er du i stand til at indgå som sparringspartner i tværsektorielt samarbejde? Så er det måske dig, vi søger.

I januar 2019 startede projektet ”Fremskudt Funktion”, et projekt, der skulle styrke det tværsektorielle samspil mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og kommunerne for at kunne yde den bedst mulige indsats for børn og unge i mistrivsel – samt deres pårørende.

Projektet løb over en 3-årig periode fra 2019 til og med 2021, og der er indhøstet mange gode erfaringer.

Projektet er blevet til en fast del af de ambulante indsatser. Vi har nu en ledig stilling på fuldtid til besættelse fra 1. marts 2024 i Aabenraa-ambulatoriet.

Den ene målgruppe for de faste fremskudte indsatser er børn og unge i alderen 4-17+ år i mistrivsel, som ikke kræver en behandlingsindsats i børne- og ungdomspsykiatrien, men har behov for en intensiv indsat i nærmiljøet. En anden målgruppe er deres forældre og andre pårørende.

I den faste stilling vil du få både regionale og kommunale samarbejdspartnere, som er i kontakt med målgruppen. Det er sagsbehandlere, psykologer, psykiatere, plejepersonale, lærere, pædagoger og praktiserende læger m.fl.

Formålet med de fremskudte indsatser er at kunne yde en indsats til børn og unge i mistrivsel, selv om de ikke tilhører målgruppen for psykiatrien. Det handler om børn, der er svære at hjælpe i nærmiljøet uden sparring og supervision fra psykiatrien. Børn, unge og deres pårørende skal med indsatserne opleve, at de får hurtig hjælp i nærmiljøet og at samarbejdet mellem psykiatrien og kommunen fungerer. Der er fokus på, hvad det enkelte barn/den unge har brug for hjælp til for at kunne fungere i hverdagslivet.

Du vil som fast medarbejder i ”Fremskudt funktion” få base i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorie i Aabenraa og blive kollega til de øvrige medarbejdere i ambulatoriet.

Du vil desuden få kolleger i en lignende funktion, som er ansat med udgangspunkt fra afdelingens øvrige matrikler (Vejle, Odense og Esbjerg).

Personaleledelsen for medarbejderne med fremskudte funktioner ligger hos Oversygeplejersken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorie i Aabenraa. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorie i Aabenraa er en del af Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland. Ambulatoriet har ca. 70 medarbejdere (behandlere, lægesekretærer, elever og studerende).

Læs mere om, hvordan det 3-årige projekt forløb her http://www.fremskudtfunktion.dk/wm514932

Dine opgaver:

  • Deltage i tværsektorielle sparringsmøder, hvor du indgår som kompetent sparringspartner om mange trivselsproblematikker. Det kan foregå såvel som fysiske møder som virtuelle møder.
  • Holde oplæg for relevante tværsektorielle samarbejdspartnere og/eller pårørende
  • Deltage i ad hoc sparring om enkelte børn/unge, både i fysiske og virtuelle møder
  • Telefonisk sparring
  • Deltage i møder med kolleger i fremskudte funktioner
  • Deltage i almindelig ambulant drift inden for dit eget kompetenceområde (fx akutvagter eller medicinkontroller), når dette er nødvendigt eller giver mening for den samlede opgaveløsning.
Dine kompetencer:

  • Du har en sundhedsfaglig uddannelse (mindst professionsbachelorniveau) eller en socialrådgiveruddannelse, med relevant efteruddannelse
  • Du har en omfattende viden om børne- og ungdomspsykiatri (gerne min. 5 års erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien) og øser gerne ud af din viden til både tværsektorielle samarbejdspartnere som pårørende.
  • Du formidler i et letforståeligt sprog
  • Du er god til at navigere i et omskifteligt arbejdsliv, hvor du i høj grad selv har indflydelse på opgaverne
  • Du har et godt forhold til teknik og mestrer afholdelse af virtuelle møder, hvor øvrige mødedeltagere oplever at blive hørt og forstået.
  • Du kan etablere tillidsfulde relationer og er god til at samarbejde med mange skiftende samarbejdspartnere
  • Du har almindeligt kørekort.
Vi tilbyder

  • Gode kollegaer, som forventer, at du kan bidrage med noget særligt i det forebyggende og tværsektorielle samarbejde
  • Masser af spændende opgaver, som du selv har indflydelse på
  • Gode udviklingsmuligheder
Om afdelingen:

Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland varetager det børne- og ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde i Sydjylland. Afdelingen har ca. 300 ansatte. Afdelingen er fordelt på 3 matrikler: Aabenraa, Vejle og Esbjerg. Der er 3 ambulatorier fordelt på de 3 matrikler og ligeledes sengeafsnit i Aabenraa og Esbjerg.

Aabenraa ambulatoriet har Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg som optagekommuner.

Vi vægter patientinddragelse, godt kollegialt samarbejde, godt humør og faglig dygtighed højt.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt:
Ambulantsygeplejerske i Fremskudt Funktion Anne-marie Laier Anne-marie.laier@rsyd.dk, mobil 99446231 eller Ledende Overlæge Thorsten Schumann Thorsten.schumann@rsyd.dk, mobil 99446582 eller Funktionsleder, Pia Kaasgaard pia.kaasgaard@rsyd.dk , mobil 24872700

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: den 21. januar 2024

Ansættelsessamtale: den 24. januar 2024

Vi glæder os til at høre fra dig.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børne- og ungdomspsykiatri Sydjylland (Aabenraa), Kresten Philipsens Vej , 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966072

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet