Psykolog til børne- og ungepsykiatri med fokus på ADHD og Autisme - Aabenraa

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nu udmøntes 10 års planen for psykiatri og mental sundhed, og vi udvider derfor vores kapacitet i børne- og ungepsykiatrien betragteligt inden for flere af vores specialer. Vi starter rekrutteringen allerede nu, imens vi venter på de endelige udmeldinger omkring konkrete indsatser. Vi får brug for dygtige medarbejdere til både udredning og behandling, men også til udvikling og implementering af nye indsatser på sigt.

Om stillingerne i Aabenraa ambulatoriet, med base på Kresten Philipsen Vej 15, 6200 Aabenraa, ansætter vi 2 psykologer; gerne en meget erfaren psykolog og en autoriseret psykolog / psykolog på vej mod autorisation

Som psykolog i neuroteamet vil du møde børn og unge i alderen 04-17 år, som er henvist til udredning for og behandling af ADHD og Autisme. Vi arbejder tværfagligt, og samarbejder med den unge, forældrene og relevante samarbejdspartnere i netværket. Du vil have egne sager såvel som samarbejde med kollegaer om psykologfaglige opgaver i deres sager. I ambulatoriet har vi en uddannelseskoordinator, som vil bistå dig i at få udarbejdet en uddannelsesplan, som kan støtte dig i udvælgelse af kurser og sammensætning af supervision, uanset om målet for dig er autorisation eller anden form for specialisering. I opstarten vil du have en fast tilknyttet mentor, så du kommer godt i gang med de nye arbejdsopgaver og finder dig til rette i vores hus.

Om dig:

  • Du er uddannet psykolog.
  • Du har erfaring med og interesse for at arbejde med børn og unge og deres netværk, samt et ønske om at fordybe dig i udredning og behandling af psykiatriske problemstillinger hos netop denne målgruppe.
  • Du ser tværfaglighed som en fordel og et vigtigt supplement til egen faglighed, og du trives med at løse opgaver i tæt samarbejde med kollegaer.
  • Du formår at kommunikere i øjenhøjde og gøre det komplekse let forståeligt - mundtligt såvel som skriftligt.
  • Du har interesse i neuropsykologiske undersøgelser.
  • Du kan arbejde selvstændigt i en travl og foranderlig hverdag, hvor det er vigtigt at kunne bevare overblikket og strukturere egne arbejdsopgaver.
  • Du har et positivt sind og en veludviklet humoristisk sans.
Kommende arbejdsopgaver:

  • Arbejde med udgangspunkt i teamsamarbejdet og med reference til den behandlingsansvarlige læge, hvor du sammen med de nærmeste kollegaer løser selvstændige udredningsopgaver.
  • Afholde udredende samtaler og anamneser med barnet/den unge og netværket.
  • Forestå udredning med forskelligt værktøj fx WAIS-IV, WISC-5, CPT-3 og ADOS, eller være interesseret i at blive oplært i brugen af test.
  • Fremlægge og drøfte sager på teamkonferencer.
  • Arbejde med inddragelse af barnet/den unge og forældre og relevant netværk.
  • Formidle udredningsresultater til den barnet/den unge og netværket herunder forældre, skole, PPR, sagsbehandler i kommune og andre relevante samarbejdspartnere.
  • Med udgangspunkt i udredningen planlægge og varetage behandling i form af psykoedukation og støttende samtaler.
  • Journalisere i den elektroniske patientjournal (EPJsyd)
Om os:

Børne- og ungdomspsykiatri i Syddanmark varetager det børne- og ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde for de 4-17 årige i Syddanmark. Afdelingen har ca 600 ansatte, fordelt på 4 matrikler (Aabenraa, Vejle, Odense og Esbjerg). Ambulatoriet i Aabenraa har ca. 70 medarbejdere, der arbejder tværfagligt i diagnoseopdelte teams.

Praktiske oplysninger:

Ansøgningsfristen er den 19. august 2024

Ansættelsessamtaler afholdes den 22. august 2024

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Overlæge Trine Tandrup, tlf 29654867 – trine.tandrup@rsyd.dk eller Special psykolog Birgitte Schack, tlf 61615737 – birgitte.schack@rsyd.dk eller Overlæge Charlotte Damgaard Knudsen, tlf 24528213 – charlotte.damgaard.knudsen@rsyd.dk eller Oversygeplejerske Pia Kaasgaard, tlf. 24872700 – pia.kaasgaard@rsyd.dk

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.

Du kan læse mere om Afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark, og vil du se hvad Aabenraa kan byde på, så kan du følge linket her: Aabenraa

Søg stillingen online via linket herunder – vi glæder os til, at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børne- og ungdomspsykiatri i Sydjylland, Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077410

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet