BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Psykoterapeutisk ambulatorium søger 2 engagerede sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, socialpædagoger, ergoterapeuter eller socialrådgivere 37 timer eller deltid efter aftale pr 1/10 2024.
Som ansat i ambulatoriet vil du blive en del af et team, som er i løbende forandring af arbejdsgange, for at kunne behandle flere patienter i både gruppeterapi og individuel behandling.
Målet er at ambulatoriet over de næste år skal kunne varetage behandlingen af patienter med personlighedsforstyrrelse fra vores optageområde som består af Sønderborg, Åbenrå, Haderslev og Tønder, hvorfor vi har et tæt samarbejde med lokalpsykiatrien i de fire kommuner.
Psykoterapi er den primære behandling ved personlighedsforstyrrelse. I psykoterapi arbejder man sammen med andre, om at forandre de mønstre i adfærd, tanker, relationer og følelser, som skaber lidelse og besvær i ens eget liv. Dette foregår gennem samtaler og øvelser.
Formålet er at udvikle evnen til at rumme svære følelser, hvilket giver nye handlemuligheder og øger robusthed over for modgang. Fordi personlighedsforstyrrelse er en livslang lidelse, kræver den langvarig psykoterapi. Behandlingsmetoderne er dialektisk adfærdsterapi (DAT) og mentaliseringsbaseret psykoterapi (MBT) og gruppeterapi.
Der er delt ledelse med sengeafsnit 63, hvor patienter med personlighedsforstyrrelse tilbydes indlæggelse.
Vi vægter den personlige del højt. Du tør sætte dig selv i spil i det terapeutiske felt med patienten og med dine kollegaer. Du har en grundlæggende nysgerrighed på dig selv og dine egne reaktioner i forhold til patientarbejde og kollegialt samarbejde. Du er vedholdende og tillader dig at være vigtig for patienten i relationen. Du er faglig nysgerrig og har mod på at bidrage til det sociale fællesskab. Du er tålmodig og kan rumme patienters frustrationer.
Vi tilbyder;
- Et spændende tværfagligt arbejde under udvikling
- Undervisning, supervision og temadage
- Varetage gruppeterapi og individuel behandling.
- Varetage kontaktpersonfunktionen
- Tage del i et opbyggende arbejdsmiljø hvor nye arbejdsgange skal implementeres
- Deltage i fælles supervision og konferencer
- Tage medansvar for den faglige udvikling i psykoterapeutisk ambulatorium
- Har en sundhedsfaglig baggrund og/eller anden uddannelse med erfaring inden for psykiatrien
- Har en stærk fagidentitet og kan arbejde selvstændigt
- Har gode samarbejdsevner i forhold til kolleger, såvel som patienter og deres pårørende
Afdelingen består af en fælles psykiatrisk akutmodtagelse, der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på ældrepsykiatrisk sengeafsnit, 4 almenpsykiatriske sengeafsnit samt sengeafsnit for psykoterapi.
I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der et ældreambulatorium, oligofreniteam, OPUS, klinik for selvmordsforebyggelse samt psykoterapeutisk ambulatorium. Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling.
Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og Den Syddanske Forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft, samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden www.psykiatrienisyddanmark.dk
Praktiske oplysninger:
Ansøgningsfristen er den 18/8 2024 Ansøgningen fremsendes elektronisk med relevante bilag til nedenstående link.
Ansættelsessamtaler den 22 og 23/8 2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Danske Regioner og faglige organisationer.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne Oversygeplejerske Birgitte Christensen på tlf. 40237633/Bich@rsyd.dk eller Behandlingsansvarlig specialpsykolog Morten Hell 24849997/Morten.Hell@rsyd.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk afdeling, Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088792