Reparatør med el-tekniske kompetencer til Rul-let's produktionslinjer i en dynamisk virksomhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du el-tekniske kompetencer, flair og interesse for mekanik og pneumatik? Er du omhyggelig og grundig i din vedligeholdelse, kreativ i dine løsninger og ser du optimeringsmuligheder i ethvert skridt du tager på gulvet?

Så er du den helt rigtige kandidat, vi søger som reparatør med el-tekniske kompetencer hos Rul-let!

Vi har to ledige stillinger og søger derfor to reparatører.

Rul-let med ca. 50 medarbejdere er en del af ABENA koncernen og fremstiller emballage til madvarer, som bl.a. sælges i dagligvarebutikker og industrikøkkener over hele verden. Rul-let har lokal produktion med 14 produktionslinjer og ca. 300 færdigvarenumre. Du vil få hovedansvaret for bestemte produktionslinjer, hvor produktkvalitet, sikkerhed, produktivitet og oppetid står i centrum. Som reparatør hos os får du derudover et utroligt bredt spektrum af opgaver vedrørende vedligeholdelse og optimering i en mindre produktionsvirksomhed.

Hvis man er teknisk kreativt anlagt vil man have gode muligheder for at udfolde sig, da vi har stor mulighed for at udtænke nye løsninger og få disse testet/gennemført. Det vil sige, at vi opfordrer til at tænke ud af boksen for at forbedre maskiner og processer – det er det, der driver os fremad.

Sammen med fire andre reparatører og en vedligeholdelseschef rapporterer teamet til den tekniske chef.

Du kommer ind i en produktionsvirksomhed på et spændende tidspunkt, hvor vi indenfor den nærmeste fremtid skal udskifte ældre maskiner til nye, og den proces får du både indsigt i og indflydelse på.

Af vigtige arbejdsopgaver i dit nye job kan nævnes:

  • Omstilling i produktion (materialer, produkter, specifikationer osv.)
  • Vedligeholdelse af produktionsudstyr
  • Fejlfinding og reparation af mekanisk, pneumatisk og elektrisk udstyr
  • Ændringer og optimering af mekanisk og elektrisk udstyr

Hvem er du, og hvad gør, at du får succes i stillingen?

Det vigtigste for os er, at du og dine kollegaer trives. Du skal derfor være i stand til at holde hovedet koldt i hektiske situationer, bevare roen og den gode tone med dine kollegaer og leder. Du lykkedes i stillingen, hvis du kan sikre proaktivt vedligehold af maskinerne og holde produktionen i top.

For at lykkedes ser vi gerne, at du:

  • er faglært inden for det mekaniske område (automationstekniker, elektriker, industritekniker, mekaniker, smed, maskinarbejder, maskinmester e. lign.)
  • har praktisk erfaring som reparatør el. lignende med el og automatik/mekanik
  • har erfaring med automatiserede industrianlæg
  • taler dansk og engelsk på højt niveau
  • er grundig og kan danne dig et overblik
  • er ansvarsfuld – følger opgaven til dørs

Stillingen indebærer aften- og weekendvagter ca. hver 5. uge. Weekendvagterne foregår som tilkaldevagter. Vi efterstræber gensidig fleksibilitet i hverdagen og har god mulighed for at bytte rundt på vagter og fridage etc.

Der kan forventes begrænset rejseaktivitet ifm. messer og besøg hos underleverandører. Derudover kan der forventes periodisk overarbejde ifm. større omstillinger af produktionen. Vi bestræber os på at minimere dette og fordele dette rimeligt på tværs af teamet.

Send os dit CV!

Hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Teknisk chef Bjørn Andor Rustad på tlf. +45 5158 0595.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og CV – vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

RUL-LET A/S, Søstvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132507

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet