BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en reservelæge til introduktionsstilling i intern medicin i kombinationsstilling med 6 måneders ansættelse i Medicinske Sygdomme i specialerne geriatri og gastroenterologi og 6 måneders ansættelse i Hjertesygdomme i specialet kardiologi.
Tiltrædelse 1.2.2025 eller efter aftale
Medicinske Sygdomme, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa:
Medicinske Sygdomme, Sygehus Sønderjylland er en stor intern medicinsk afdeling fordelt på 3 matrikler. I introduktionsstillingen vil du få en bred intern medicinsk uddannelse med mulighed for fordybelse i et af afdelingens specialer. På Aabenraa-matriklen varetages følgende funktioner:
- Geriatri med sengeafsnit og ambulatorium
- Gastroenterologi med sengeafsnit, ambulatorium og skopifunktion
- Diabetes og lungemedicinsk ambulatorium
- Intern medicinsk ambulatorium
- Vagtfunktion på FAM
Derudover vil du varetage yngre læge ambulatorium, stuegang på sengeafsnit, tilsynsfunktion på andre afdelinger samt eventuel deltagelse i skopifunktion afhængig af interesse.
Der er mulighed for supplerende kursusaktivitet efter individuel ansøgning med henblik på kvalificering til hoveduddannelsesforløb.
Såfremt du har interesse i et af specialerne nefrologi, endokrinologi eller lungemedicin, som findes på vores matrikel i Sønderborg, kan stillingen efter individuel aftale kombineres med et forløb i Sønderborg.
Hjertesygdomme:
Hjertesygdomme ligger på Aabenraa-matriklen og består af et sengeafsnit, et daghospital samt et stort ambulatorium med omfattende invasive og non-invasive funktioner. De akutte patienter modtages i FAM.
Vi tilbyder solid kardiologisk uddannelse i en velfungerende afdeling, hvor uddannelse og faglighed vægtes højt, hvor der er højt til loftet og et godt arbejdsmiljø.
Du vil indgå i kardiologisk forvagtslag, som er tilstedeværelsesvagt i et 9-10 skiftet rul. Du vil primært se kardiologiske patienter i vagten i tæt samarbejde med kardiologisk bagvagt. Kardiologisk bagvagt har tilstedeværelsesvagt fra kl. 8.00 – 21.00 og boligvagt med 30 minutters tilkald fra kl. 21.00 – 8.00. Døgnet rundt er FAM bagvagt i tilstedeværelsesvagt.
Arbejdsopgaverne i dagstid vil omfatte stuegang på sengeafsnit, modtagelse af akutte hjertemedicinske patienter, yngre læge ambulatorium, elektive DC-konverteringer samt eventuelt oplæring i ekkokardiografi, og efterfølgende varetagelse af superviseret ambulant ekko-funktion.
Forskning:
Der er på Sygehus Sønderjylland en veletableret Medicinsk Forskningsenhed med mulighed for deltagelse i forskning såfremt det har din interesse.
Ansøgningsfrist: 11.11.2024
Vil du vide mere kan du kontakte:
- Cheflæge, Hjertesygdomme Lene Svendstrup Christensen, lene.svendstrup@rsyd.dk, telefon 7997 6420
- Cheflæge, Medicinske Sygdomme SHS, Klinisk Lektor, Frans Brandt Kristensen, FBK@rsyd.dk, telefon 7997 3010
- Ledende overlæge Mette Isak Abramsson, Medicinske Sygdomme, miab@rsyd.dk, telefon 7997 6826
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Sønderjylland - Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6133208