Rødekro-Aabenraa Håndbold fejrer succes ved Rødspætte Cup

dato

Over påsken drog Rødekro-Aabenraa Håndbold, traditionen tro, på klubtur, denne gang til Rødspætte Cup i Frederikshavn. Med i alt 108 spillere, fra U13 til U19, deltog klubben med både drenge- og pigehold.

Turen blev en stor succes, hvor især U19 pigerne gjorde sig bemærket ved at sikre bronze i deres række, mens U17 pigerne imponerede med en sølvpræstation i samme kategori. Flere af klubbens øvrige hold nåede henholdsvis 1/2, 1/4 og 1/8 finalerne i deres rækker.

Klubben udtrykker stor stolthed og tak til både spillere, trænere, forældre og venner, som bidrog til den fantastiske oplevelse med opbakning og entusiasme.