Skal du have et sabbatår? Kan du arbejde effektivt og struktureret?
- Så har vi et spændende job til dig! Jobbet egner sig til personer under sabbatår, da der er tale om en tidsbegrænset stilling.
Kontoret består af ca. 25 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Der er to forskellige enheder med hver deres hovedopgaver. Det ene team består af primært jurister, som arbejder med specialiserede opgaver, mens det andet team har fokus på journalarbejde og lettere sagsbehandling.
Dine arbejdsopgaver Som ansat i afdelingen vil du blandt andet være med til:
- Oprettelse af sager i vores ESDH-system
- Journalisering af henvendelser
- Andre administrative opgaver
Dine kvalifikationer Det afgørende er ikke din baggrund, men din personlighed. Det vigtigste er, at du:
- motiveres af at yde en god sagsbehandling med borgeren i fokus
- kan veksle mellem det selvstændige arbejde og samarbejdet med andre
- arbejder effektivt og struktureret
- kan udtrykke dig klart i tale og skrift
- har flair for brugen af it-systemer
- trives i sociale sammenhænge, vægter godt kollegaskab højt og er en god holdspiller
- er kvalitetsbevidst og grundig i dit arbejde
- tør spørge, hvis du er i tvivl – og tør gøre, hvis du ikke er.
Ansøgning, kontakt og løn Har ovenstående vakt interesse, så send os en motiveret ansøgning med CV samt anden relevant dokumentation senest den 9. august. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33. Tiltrædelse er den 1. oktober. Stillingen er 37 timer/ugentligt og tidsbegrænset til udgangen af juni 2027. Vi har flekstid, som kan anvendes under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse.
Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er man meget velkommen til at kontakte:
- Funktionsleder Christina-Kinga Szikszay Lunn på +45 61 95 59 48 (kan træffes i uge 29).
- Funktionsleder Henriette Jeppesen på +45 93 59 99 87 (kan træffes i uge 30-31-32)
Arbejdsstedet er Familieretshuset i Aabenraa. Ansættelsesområdet vil være Socialministeriet med tilhørende institutioner. Du vil blive omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) med tilhørende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Familieretshuset, Afdeling Aabenraa, Storetorv, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/47d85be3-175b-4dd3-83d4-4c36d4afc091