Brænder du for at skabe nærvær og gøre en forskel i hverdagen for andre? Motiveres du af at sætte beboerne i centrum og finde de små øjeblikke, der giver mening for dem? Og har du lyst til at dele din viden og give vores elever et godt afsæt i deres uddannelse? Så er det måske dig, vi søger.
Bliv en del af Kirketoften – et lille, hyggeligt plejehjem, hvor omsorg, respekt og fællesskab er i fokus.
Vi søger en social- og sundhedsassistent med funktion som elevvejleder.
Om jobbet
Kirketoften er et lille, hyggeligt plejehjem med 20 beboerlejligheder. Vi ser huset som én samlet enhed, hvor vi hjælper hinanden på tværs af erfaring og faglighed.
Vi arbejder for, at Kirketoften er et hjem, hvor selvbestemmelse, værdighed og respekt er i fokus. Her er der plads til forskellighed, og vi tør udfordre hinanden fagligt. Vi ligger centralt i Løjt Kirkeby med naturen lige udenfor.
Vi har et højt fagligt niveau og samtidig fokus på at skabe en hjemlig hverdag med et godt liv for beboerne. Vi arbejder med trivsel for både beboere og pårørende og har fokus på selvbestemmelse i tråd med den nye ældrelov.
Som et lille plejehjem arbejder vi tæt sammen som et team omkring beboerne. Vi tager ansvar, brænder for vores fag og gør os umage for at skabe de bedste rammer for hverdagen.
Vi tilbyder
- et job, hvor du betyder noget for beboerne og deres familier
- et job, hvor du har en afgørende rolle for eleverne og hele huset
- faglig dygtige kollegaer med brede kompetencer
- en grundig oplæring, så du bliver klædt på til din funktion som elevvejleder
- sparring med dine kollegaer omkring pædagogiske tiltag, relationsarbejde og pleje
- mulighed for at arbejde i et flerfagligt miljø bestående af både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske, kvalitetsassistent samt pædagogisk personale
- en hverdag, hvor humor, medmenneskelighed og nærvær er en del af vores kultur
- en arbejdsplads, hvor vi er fælles om opgaverne
- et tæt og værdifuldt samarbejde med dine kollegaer, som vægter trivsel i hverdagen
- et menneskesyn, hvor alle er unikke
- en synlig og nærværende ledelse
- mulighed for at reflektere over det kendte for at afprøve nye arbejdsmetoder
Om dig
Vi forventer, at du fagligt
- er uddannet social- og sundhedsassistent
- har gerne erfaring som elevvejleder (ikke et krav)
- kan planlægge og koordinere praktikforløb for elever
- kan arbejde med en neuropædagogisk tilgang
- holder dig inden for dit arbejds- og kompetenceområde som social- og sundhedsassistent
- trives med faglig sparring og udfordring fra både beboere og kollegaer
- reflekterer over praksis og er åben for at afprøve nye arbejdsmetoder
- har lyst til at arbejde med elever og bidrage til deres læring
- trives i samarbejde med forskellige faggrupper
- har humor og bidrager til en god stemning
- er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstider
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Arbejdstid:
Fortrinsvis dagvagter i hverdagene, dog kan der også indgå aftenvagter og weekendarbejde efter aftale.
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale, med tiltrædelse den 15. juni 2026 eller før.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest, og ansættelse er betinget af, at den er tilfredsstillende.
Alle plejehjem i Aabenraa Kommune er røgfrie områder.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger hos driftsleder Heike Vollstedt-Theil, tlf. 7376 8673.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket. Ansøgningsfrist den 10. maj 2026.
Forventet samtaledato:12. maj 2026.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kirketoftens Ældrecenter, Kirketoften, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/06969b16-525b-424f-8e99-ff56b1cd167f