Social og Sundhedsassistent til Bostedet Møllemærsk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 
Ønsker du at være med til at sikre kvaliteten i den sundhedsfaglige opgave på et bosted? Ønsker du et job inden for det socialpædagogisk felt på en arbejdsplads, hvor du skal arbejde med både sundhedsfaglige og socialpædagogiske opgaver? Ønsker du at indgå i et udviklende samspil med erfarne, dygtige og engagerede kollegaer, der vægter kollegialt fællesskab og faglig udvikling højt? Ønsker du at arbejde med en mangfoldig borgergruppe, deres ønsker og behov. Og hvor en individuel habiliterende, etisk og anerkendende tilgang understøtter borgernes opnåelse og oplevelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv?
Så se nærmere her.

Vi søger 1 social og sundhedsassistent.  Vi tilbyder et 34 timers job. Opstart 1. oktober 2023, gerne tidligere.
 Om Bostedet Møllemærsk
Bostedet Møllemærsk er et døgndækket tilbud til voksne borgere med lettere til betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (Servicelovens § 85, almenboliglov § 105).  Der er 5 boenheder på Møllemærsk, hvor der i alt bor 46 borgere i alderen 18 – 75 år.  Herudover ydes støtte til 6 ude-borgere.
Boenhederne er forskellige afhængig af borgernes funktionsniveau, alder og sammensætning. Borgerne modtager i varierende grad socialpædagogisk støtte, guidning og pleje/omsorg afhængig af de fysiske, psykiske, sociale og kommunikative funktionsnedsættelser de har.
Fælles for alle er vi vægter hver borgeres mestring af hverdagen uanset funktionsniveau.
På bostedet er vi pt. 50 fastansatte medarbejdere, tværfagligt sammensat af 70% pædagoger, 15% sosu-assistenter og 15% omsorgs-/pædagogmedhjælpere. Her udover er der tilknyttet 16 vikarer.
Du ansættes med primær tilknytning til 2. sal, hvor der er 19 borgere og pt. 17 medarbejdere.
 Opgaverne i stillingen er først og fremmest

  • at give kontinuerlig psykisk støtte og guidning til borgere, der bor selvstændigt i egen bolig på bostedet.
  • dagligt at dokumentere i fagsystemet Nexus, varetage FMK, opdatering af sygeplejefaglige indsatser, medicinlister
  • at være rollemodel for borgerne og sparringspartner for dine kollegaer for at sikre fagligheden.
  • at indgå aktiv i samspil med borgerne omkring hverdagens praktiske opgaver, herunder rengøring, madlavning, tøjvask, indkøb mm. samt personlig hygiejne og plejeopgaver.
  • at varetage konflikthåndtering, risikostyring, medicinhåndtering og forflytninger.
  • at ledsage borgere til aktiviteter samt læge, sygehus, tandlæge mm.
  • at håndtere borgernes økonomi og post.
  • at varetage pårørende kontakt og samarbejde med sagsbehandlere, værger mm.
 Vi tilbyder en arbejdsplads,
  • hvor der tages udgangspunkt i borgerne, og hvor vi har fokus på de individuelle behov for støtte der kan bidrage til borgerne udvikler, bevarer og bruger deres evner og potentialer bedst muligt.  
  • der er alsidig, spændende og udviklende med en til tider hektisk hverdag og, hvor kollegernes personlige og faglige kompetencer er vigtige i løsningen af de faglige kerneopgaver
  • hvor der fokuseres på, at alt er læring og læringsprocesser skaber udvikling.
  • hvor feedback er en aktiv del i hverdagen.
  • hvor ledelse og kollegagruppen vægter engagement og selvstændighed med frihed under ansvar.
  • hvor fællesskab og humor er vigtige ingredienser i samarbejdet.
 Vi forventer, at du har følgende faglige kvalifikationer og kompetencer
  • Uddannet Social og Sundhedsassistent.
  • Er velfunderet i egen faglighed som SSA.
  • Kan arbejde selvstændigt, vil tage ansvar og udviser handlekraft.
  • Deltager og bidrager aktivt til teamsamarbejde.
  • Varetager planlægning, udførelse og opfølgning på borgernes helbredstilstande og medicinlister i samarbejde med det pædagogiske personale.
  • Kan formulere dig med faglig kvalitet såvel skriftlig som mundtlig og har flair for dokumentation.
  • Gerne erfaring med Nexus.
 Personlige kvalifikationer og kompetencer
  • Er udviklingsorienteret, ser værdi i forandringer og er nysgerrig på egen og andres praksis og kan lide at tilegne dig og bidrage med ny viden.
  • Har interesse for det socialpædagogiske arbejde.
  • Er empatisk, yder omsorg og har en etisk og anerkendende tilgang til borgerne.
  • Vil håndtere udad agerende adfærd og udfordrende sprog i borgergruppen.
  • Er fleksibel i arbejdstilrettelæggelsen i forhold til opgavernes skiftende omfang og karakter.
  • Har kørekort og er villig til at køre bostedets biler og busser (kategori B).
 Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en 34 timers stilling. Ansættelse pr. 1. oktober 2023, gerne tidligere.
Ansættelsesstedet er Bostedet Møllemærsk i Aabenraa. Der er tale om fastansættelse.

Stillingen indebærer skiftende arbejdstider, både dag-, aften- og weekend arbejde samt helligdage.
Der arbejdes fast hver 3. weekend + yderligere én vagt lørdag eller søndag indenfor 6 ugers rul.
Der er skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 07.00 – 22.00 alle ugens dage.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst med FOA og Kommunernes Landsforening.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
 Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Linda Graversen.
Grundet ferieafholdelse kan Linda kontaktes den 16. august 2023 og den 17. august 2023  mellem kl. 07.30-09.00 på tlf. 7376 6227 eller 2026 4094.
 Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning og relevante bilag via linket senest d. 18. august 2023.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d. 30. august 2023.
Vi glæder os til at høre fra dig.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=524e9a3b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=524e9a3b&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878431

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet