Vil du gøre en forskel i borgerens hverdag – også når solen går ned?
Vi søger to dygtige og engagerede social- og sundhedshjælpere til aftenvagt i hjemmeplejen i Team Aabenraa, Hjemme- og Sygeplejen. Stillingerne er ledige, da vores erfarne kollegaer har valgt at søge nye udfordringer, så nu har vi plads til netop dig i vores aftenteam.
Om stillingen
Du kommer til at indgå i et fast team og arbejde tæt sammen med kolleger med egen og andre fagligheder, herunder social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Du har aftenvagt med weekendvagt hver 2. weekend. Da du bliver udekørende er kørekort nødvendigt.
Vi arbejder i tråd med intentionerne i den nye ældrelov, hvor borgerens egne ønsker og mål – i samspil med medarbejdernes faglighed – danner rammen for den pleje og støtte, vi yder.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at
- udføre personlig pleje og praktisk hjælp med udgangspunkt i borgerens egne mål og ønsker
- arbejde rehabiliterende og understøtte borgerens ressourcer og mestringsevne
- observere og reagere på ændringer i borgerens fysiske, psykiske og sociale tilstand – og dokumentere i Nexus
- udføre delegerede sundhedsfaglige opgaver, fx medicinadministration, kompressionsbehandling m.m. - efter oplæring
- inddrage borgerens livshistorie og netværk som en del af den helhedsorienterede indsats
- bidrage til stabile og trygge relationer ved at være en del af et fast team omkring borgeren.
Vi forventer, at du
- er uddannet social- og sundhedshjælper
- er engageret, ansvarsbevidst og god til at samarbejde
- kan arbejde selvstændigt og bidrage aktivt til teamets fælles opgaveløsning
- har kendskab til eller lyst til at lære dokumentation i Nexus
- har kørekort og trives med udekørende arbejde
- har blik for både faglig kvalitet og relationel omsorg.
Vi tilbyder
- en fast stilling i en velfungerende aftengruppe med høj faglighed og stærkt samarbejde
- en god introduktion og kolleger, der tager godt imod dig
- en arbejdsplads i udvikling, hvor vi arbejder målrettet med intentionerne i den nye ældrelov – særligt om borgercentreret pleje og faste teams
- et arbejdsmiljø præget af medindflydelse, respekt og fælles ansvar – også når tempoet er højt.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdstiden er i aftenvagt ( fra kl. 15.00–23.00) med weekendvagt hver 2. weekend.
Stillingen er på 37 timer.
Ansættelse hurtigst muligt eller efter aftale – senest den 1. april 2026.
Kan du se dig selv hos os?
Har du spørgsmål eller vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte distriktsleder for aftenvagten nord Christina Holst, tlf. nr. 21132255, mail: chrho@aabenraa.dk.
Send ansøgning og CV via linket senest den 23. februar 2026. Samtaler afholdes uge 9, 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
Hjemme- og Sygeplejen, Nygade, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e9b51bd6-6369-4741-9ab4-ccd8cebde0a5