Socialfaglige medarbejdere søges til Børnehandicap - Posekær

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har fået børn og unge med højere støttebehov, og søger tre socialfaglige medarbejdere til at være med til at løse opgaverne. 

Vi forstiller os, du kan være socialpædagog, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent, ergoterapeut eller omsorgmedhjælper. Har du erfaring med arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelser, kan det være dig, vi leder efter. 

Du vil komme til at arbejde i et miljø med børn/unge med forskellige funktionsnedsættelser, herunder autisme, ADHD, Cerebral Parese, kognitive problemstillinger og generelle udviklingsforstyrrelser

Flere af vores børn/unge har kendt udadreagerende adfærd og/eller selvskadende adfærd. Du skal derfor være afklaret med, at dette er et arbejdsvilkår - og et vilkår vi arbejder med gennem pædagogikken, faglig sparring og supervision.

Du vil også komme til at arbejde med børn/unge i pallilative forløb, eller hvor der er en stor sundhedsfaglig opgave i forhold til, at skabe det gode liv for barnet/den unge. 

Vi har brug for, at du kan og tør agere i nuet og som samtidig kan reflektere over hændelserne, adfærden og konteksten efterfølgende. Det er vigtigt, at du kan se dig selv i en travl hverdag, hvor tingene kan gå rigtig stærkt, hvor der hurtigt sker forandringer og hvor du skal kunne træffe selvstændige beslutninger.

Vi kan tilbyde dig

  • et inspirerende og udfordrende job i et team med dygtige og enga­gerede kolleger fra flere faggrupper
  • et specialpædagogisk miljø, hvor der blandt andet arbejdes ud fra KRAP og autisme Navigator
  • et oplæringsforløb, der giver dig mulighed for at komme godt ind i praksis
  • en arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø
  • supervision ved ekstern psykolog
  • en arbejdsplads der arbejder aktivt med forandring og udvikling af organisationens faglighed
  • mulighed for relevant efteruddannelse, interne- og eksterne kurser
  • faglig sparing inden for egen faggruppe, fysioterapi, ergoterapi og sundhedsfagligt
Vi forventer, at du
  • med udgangspunkt i det enkelte barn kan bidrage til at skabe struktur og forudsigelighed, og derved give mulighed for udvikling
  • har situationsfornemmelse og handlekraft samt høj grad af rummelighed og selvstændighed
  • har gode formuleringsevner og kan eller vil lære at arbejde struktureret med handleplaner og daglig dokumentation
  • vægter det tværfaglige samarbejde samt forældresamarbejdet højt
  • kan navigere i uforudsigelighed og kan takle konfliktfyldte situationer
  • kan se de pædagogiske muligheder i en plejekrævende situation
  • er fleksibel omkring arbejdsopgaver og arbejdstider
  • er villig til at modtage supervision
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og SL.

Du være indstillet på at arbejde med skiftende tider: Morgener fra kl. 6.00, eftermiddag, aften til kl. 23.00 samt vagter hver 2. weekend.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Stillingerne er på 30-32 timer ugentligt og med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. juli 2023.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag sendes via linket senest søndag 28. maj 2023.
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag 30. maj 2023.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d1580041)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Posekærvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=d1580041&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834501

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet