Søger teknisk serviceleder til drift og vedligeholdelse hos Aabenraa Musikskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du praktisk anlagt, økonomisk bevidst, og motiveres du af at tage ansvar for en bred vifte af opgaver i en levende hverdag? Så er det måske netop dig, vi har brug for.

Vi søger en teknisk serviceleder, der kan sikre den daglige drift og vedligeholdelse af vores faciliteter på flere forskellige lokationer.

Vores mangeårige serviceleder går på pension, og derfor leder vi efter en afløser. Aabenraa Musikskole dækker hele kommunen men har centerafdeling på Nygade 21. Derudover er vi ved at færdiggøre en bygning til kommunens amatørmusikliv, som tages i brug i starten af 2025. I alt omfatter det ca. 2400 m2 indendørs arealer plus udendørsområder.

Om jobbet
Du kommer til at arbejde tæt sammen med den administrative leder omkring drift og service i vores bygninger. Du vil få det overordnede ansvar for vedligehold og tilsyn med bygninger og udearealer. Økonomisk sans er en vigtig del af rollen, da du også vil være ansvarlig for at optimere vedligeholdelsesbudgettet og sikre effektive løsninger inden for de økonomiske rammer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Planlægning og koordinering af opgaver i samarbejde med skolens ledelse
  • Drift og tilsyn med tekniske installationer (varme, alarm/adgangskontrol m.m.)
  • Mindre reparationsopgaver
  • Tilsyn med rengøring og eksterne håndværkere
  • Tilsyn med vinterberedskab herunder snerydning og saltning
  • Indkøb af materialer og indhentning af tilbud på opgaver
  • Sikringsrundering og beredskabsplaner
  • Klargøring af lokaler til arrangementer
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere, bl.a. relevante forvaltninger, håndværkere, eksterne brugere

Vi tilbyder
Musikskolen har i alt 31 ansatte og er kendt for en uformel omgangstone og en arbejdsplads, hvor trivsel blandt medarbejderne er i højsædet. Vi scorer tårnhøjt i kommunens trivselsundersøgelser og arbejder bevidst på at blive bedre. Vi lægger vægt på bæredygtighed i vores daglige drift og stræber efter at implementere det på alle niveauer.

Vi har tillid til, at vores medarbejdere gør deres bedste, og tilbyder til gengæld stor frihed i jobbet.

Om dig
Du er imødekommende, har humoristisk sans og har let ved at indgå i relationer til børn og voksne. Du er serviceminded og god til at finde praktiske løsninger, samtidig med at du har et skarpt øje for økonomisk effektivitet.

Vi forventer, at du
  • har en relevant håndværksmæssig uddannelse og erfaring
  • har grundlæggende IT-kundskaber og kan betjene digitale tekniske installationer
  • er god til at strukturere og planlægge opgaver
  • er indstillet på en fleksibel arbejdstid, hvor arrangementer kan foregå om aftenen og i weekender
Det er ikke et krav, men en bonus, hvis du kender lidt til musikverdenen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på gennemsnitligt 37 timer ugentligt. Arbejdstiden kan lægges fleksibelt. Du vil komme til at referere til musikskolens administrative leder.
Løn efter gældende overenskomst for teknisk serviceleder.
Vi håber på tiltrædelse 1. december 2024

Det er en forudsætning for stililngen, at du har kørekort min. til kat. B

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Flere oplysninger
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte administrativ leder Lisbet Dalsager tlf. 7376 7200 Mail: ldal@aabenraa.dk – alternativt Musikskoleleder Edna Rasmussen tlf. 2137 4674 Mail: er@aabenraa.dk

Læs mere om os på www.aabenraamusikskole.dk

Ansøgning
Send din ansøgning senest den 28. oktober 2024.
Vi forventer at gennemføre samtaler den 30 oktober. 2024.
 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=21cbf768)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Nygade, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127965

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet