BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en fagligt stærk lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, som vil det tværfaglige samarbejde og trives med mange forskellige opgaver? Så læs endelig videre!
En af vores lægesekretærkolleger har valgt at søge nye udfordringer, og vi søger derfor en ny kollega til vores team pr. 01.11.24 eller efter aftale. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37-timer.
I vores team håndterer vi administrative opgaver for både vores ambulatorium og sengeafsnit samt en medicinsk skopifunktion. Vi har et godt tværfagligt samarbejde med læger og sygeplejersker i vores afsnit samt sekretærer fra andre subspecialer, som vi blandt andet samarbejder med i forhold til receptionsbetjening i vores ambulatorium/sengeafsnit.
Afdelingens læger gør brug af talegenkendelse, men der vil stadig forekomme skrivning af journalnotater, breve, henvisninger og attester.
Vi arbejder i opgaverul, hvor alle lægesekretærer kan alle opgaver, da det giver en god arbejdsfordeling i hverdagen og i perioder med spidsbelastninger.
Vores opgaver består blandt andet af:
- Telefonbetjening
- Booke patienter til både forundersøgelse, kontrol, behandling og skopi
- Effektuering af læge-, sygeplejerske- og skopinotater
- Håndtering af henvisninger og korrespondancer
- Sikre korrekt registrering
- Praktiske opgaver i form af klargøring af diverse materialer som skal sendes til patienter
- Receptionsbetjening
- Afskrivning af diktater
Vi forventer, at du er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator og at du har lyst til at indgå i et fagligt stærkt team, hvor optimering af arbejdsgange vægtes højt. Dette for at sikre den højst mulige kvalitet i vores arbejde til gavn for den sønderjyske borger. Du er løsningsorienteret og kvalitetsbevidst, medbringer en god portion humor og vil det gode arbejdsmiljø. Du kan prioritere dine daglige opgaver og du lader dig ikke slå ud, når der er behov for omprioritering af disse. Kendskab til vores patientadministrative system EPJ Syd vil være en fordel, men ikke et krav.
Til gengæld kan vi tilbyde dig:
4 engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som vil sørge for at give dig en god og grundig oplæring i arbejdsopgaver, der alle er med til at give dig en alsidig hverdag samt mulighed for personlig og faglig udvikling. Du vil blive en del af et godt arbejdsmiljø med et sundt mono- og tværfagligt samarbejde.
Vilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem HK og Danske Regioner.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos:
- Ledende lægesekretær, Ann Refsing, ar@rsyd.dk, telefonnr. 7997 7217
- Lægesekretær Christina Risvad, christina.risvad@rsyd.dk, telefonnr. 7997 3640
Ansøgningsfrist 19.09.24.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet onsdag 25.09.24. Der vil blive indkaldt til ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Sønderjylland - Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6108697