BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om at tage det næste skridt i din karriere? Har du en skarp pen, og er du i stand til at formulere et stærkt og præcist beslutningsgrundlag? Mener du også, at data rummer et stort potentiale og bør omsættes til indsigtsfuld ledelsesinformation? Har du humor, og vægter du et trygt og sundt arbejdsmiljø højt? Så har vi et match!
Vi søger en kollega, som kan se sig selv i en dynamisk rolle i Personaleafdelingen, hvor analytisk sans, dataforståelse og kreativitet spiller en central rolle i løsningen af hverdagens opgaver og den strategiske vision.
Som en del af vores passionerede og stærkt faglige enhed vil du opleve at være en del af et hold, der hjælper, understøtter og inspirerer hinanden, for kun i fællesskab kan vi lykkes.
Du vil opleve frihed og medindflydelse i opgaveløsningen og en varieret og spændende hverdag.
Dine opgaver vil blandt andet inkludere
- udarbejde af sagsfremstillinger
- samarbejde om udviklingen af undervisningsforløb i ledelsesinformation
- udarbejde af dybdegående analyser herunder gennemføre spørgeskemaundersøgelser og databearbejdning
- understøtte den strategiske kommunikation til kommunens ledere og medarbejdere
- håndtere ad hoc-opgaver såsom forespørgsler, aktindsigt, særudtræk mv.
Om dig
Vi forventer, at du har en akademisk baggrund inden for samfundsvidenskab eller relaterede fagområder, og at du har relevant erfaring.
Du skal kunne lide at håndtere flere opgaver samtidigt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du skal være analytisk stærk og kunne formidle dig skarpt på skrift.
Vi lægger desuden vægt på, at du
- har erfaring inden for ledelsesbetjening
- er nysgerrig, reflekterende og har en sund kritisk sans
- har erfaring med Excel og en interesse for at udvikle dine kompetencer inden for BI-værktøjer
- har interesse og er nysgerrig på AI-teknologi og kan se potentialet
- trives i en imødekommende og uformel arbejdskultur med fokus på høj kvalitet
- har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
Om os
Vi arbejder ud fra et fokus på at understøtte organisationens behov fra et "udefra–ind"-perspektiv og på at være lederens naturlige valg til faglig rådgivning.
Det betyder, at vi i Personaleafdelingen har høje ambitioner om at sikre, at vores arbejde skaber værdi i resten af organisationen.
Personaleafdelingen er forankret i Staben, og vi arbejder ud fra vores fælles vision:
"Vi er kendt for at bidrage kompetent til, at Aabenraa Kommune på tværs af organisationen kan løse morgendagens behov. Det gøres med en fleksibel og forandringsparat tilgang, hvor merværdi for hele organisationen er i fokus"
Vores team består af 3 medarbejdere og 1 fagkoordinator og er forankret som en selvstændig enhed i Personaleafdelingen med reference direkte til Personalechefen.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en Personaleafdeling – og en kommune – der er særdeles veldrevet. Hos os vil du:
- møde engagerede og fagligt dygtige kolleger, som vægter sparring og samskabelse højt
- opleve en arbejdsplads, hvor vi i høj grad understøtter hinanden i at opnå resultater i forhold til kerneopgaven
- blive fagligt udfordret, hvor både dine personlige og faglige kompetencer kommer i spil
- opleve muligheder for udvikling, ansvar og medindflydelse
- mærke, at vi har stort fokus på trivsel, arbejdsglæde og fleksibilitet (herunder mulighed for hjemmearbejde).
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling til besættelse snarest muligt eller senest den 1. maj 2024.
Stillingen er på overenskomstvilkår, og lønnen fastsættes efter forhandling med den faglige organisation og med udgangspunkt i dine faglige kompetencer.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 21. marts 2024 kl. 23.59.
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 25. marts 2024.
Yderligere oplysninger om stillingen
Har du spørgsmål, så kontakt Personalechef Jakob Kirkegaard telefon 29 17 02 56/ mail jkir@aabenraa.dk, eller fagkoordinator Hassan Najem på telefon 20 43 49 95/ mail hnaj@aabenraa.dk.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8b2654b3)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006831