Speciallæge i ortopædkirurgi søges til Fælles Akutmodtagelse (FAM) Aabenraa på Sygehus Sønderjylland.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I FAM modtager vi dagligt mange ortopædkirurgiske patienter, og vi har et ønske om at udbygge den ortopædkirurgiske kompetence i afdelingen.

Vi udvikler stadigt afdelingen i henhold til akutspecialets kompetencer med modtagelse af patienter fra alle specialer, og vi arbejder hen imod at kunne dække så mange vagter som muligt med speciallæger i akutmedicin, hvorfor vi tilbyder videreuddannelse i form af en meritvurderingsansættelse.


Hvem er du?

  • Du er speciallæge i ortopædkirurgi.
  • Du er interesseret i en varig stilling, hvor du kan gøre din indflydelse som speciallæge gældende og udvikle dig selv og afdelingen.
  • Du er interesseret i at udvikle dine akutmedicinske kompetencer, gerne i en meritvurderingsansættelse.
  • Du ønsker at bidrage med oplæring af kolleger i ortopædkirurgiske kompetencer
  • Du er glad for klinisk arbejde og god til at tænke flow og patientforløb.
  • Du har gode samarbejdsevner og sans for humor.

Om afdelingen

Fælles Akut Modtagelsen på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa modtager på samlet 42 patientpladser akutte patienter fra alle specialer i et optagelsesområde med ca. 250.000 indbyggere.

FAM modtager patienter inden for specialerne intern medicin, kardiologi, kirurgi, ortopædkirurgi / traumer, gynækologi, urologi og neurologi, og vi har et tæt samarbejde med den psykiatriske akutmodtagelse, som fysisk ligger i FAM.

Børn med pædiatriske sygdomme modtages på den pædiatriske akutmodtagelse.

FAM har en meget aktiv forskningsafdeling, hvor lederen er professor i akutmedicin, overlæge i afdelingen og aktiv i det kliniske arbejde. Vi understøtter klinisk forskning, hvor resultater kan omsættes direkte i hverdagen, og der vil være gode muligheder for egen forskningsaktivitet.

Afdelingen værdsætter godt klinisk arbejde og vægter uddannelse og udvikling højt, og vi engagerer os meget i uddannelsen af de kommende speciallæger i akutmedicin.


Arbejdsmiljø

Arbejdet i en akutmodtagelse inkluderer travle perioder og vagter. Vi er bevidste om de belastninger, som det fører med sig, og engagerer os i at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.


Om opgaven

Sammen med de øvrige speciallæger er du ansvarlig for patientforløbene i FAM, og derudover bidrager du med supervision og undervisning af uddannelsessøgende læger i forskellige stadier af deres uddannelse.

Vi ønsker os en kollega med gode samarbejds- og kommunikationsevner, som arbejder struktureret og handlingsorienteret, som sætter patienten først og desuden bidrager til godt arbejdsmiljø på afdelingen.

Stillingen er tiltænkt som fuldtidsansættelse med 37 timer om ugen i gennemsnit og indeholder i et vist omfang weekendarbejde men som udgangspunkt ikke nattevagter.


Vi er en afdeling med

  • En god teamånd, en flad ledelsesstruktur og et fint samarbejde faggrupperne imellem
  • En meget engageret plejegruppe og dygtige sekretærer
  • En god blanding af yngre og erfarne lægelige kollegaer med interesse for akutmedicin
  • Opmærksomhed på den enkelte medarbejder
  • Korte kommunikationsveje og en nærværende ledelse
  • Mulighed for indflydelse
  • Uddannelse og forskning
Ansøgningsfristen er den 10. november 2023, og ansættelsessamtaler afholdes efter individuel aftale, fortrinsvis i uge 46.

Ansættelsestidspunktet er den 1. juli 2024 eller efter aftale.


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Region Syddanmark og Yngre Læger.

Vurderingen sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning.

En ansættelse som Afdelingslæge forudsætter gode dansk kompetencer i form af velgennemført realkompetencevurdering, forudgående sprogundervisning kan efter aftale understøttes.

Inden ansættelse vil vi bede om mulighed for at kunne indhente referencer.

Vi besvarer gerne spørgsmål:

Cheflæge Eva Holtved
eva.holtved@rsyd.dk, tlf. 79 97 10 15

Uddannelsesansvarlig overlæge Mats Lindberg
mats.lindberg@rsyd.dk, tlf. 20 93 09 79





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Sønderjylland Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930325

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet