Struktureret Chefsekretær med stort overblik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lide at have styr på tingene, at være struktureret og fremsynet? Synes du, det er spændende at servicere og hjælpe, også når det er travlt med komplekse opgaver og sætter du en ære i at få hverdagen til at glide for hele holdet? Hvis ja, så har vi måske jobbet til dig.

Stillingen

Som Chefsekretær vil din primære opgave være at understøtte chefgruppen, der består af Jesper og Lars, og du får en særdeles koordinerende rolle, så dagen og kalenderen hænger sammen.

I en travl og afvekslende hverdag, vil dit hovedansvar indeholde følgende opgaver:

  • Styre chefernes kalender, planlægge møder med kunder, følge op og selvstændigt sørge for den mest optimale mødestruktur.
  • Møde ind om morgenen før cheferne og sørge for at materialerne er klar til dagens møder
  • Være tovholder på diverse arrangementer, heriblandt hvis cheferne er inviteret til at holde oplæg, eller ved deltagelse i vores bogholderseminar, hvor du udarbejder præsentationer, indbydelser, booker lokaler osv.
  • Varetage forskellige administrative opgaver, f.eks. forfatte korrespondance, godkende ugerapporter, udarbejde og opfølgning på fakturering, have kundekontakt, registrere timeforbrug og i det hele taget løse opgaver, der uundgåeligt vil lande på dit bord fra to chefer med mange bolde i luften.

Om dig

For at være succesfuld i jobbet, er det vigtigt, at du har disse kompetencer:

  • Du skal være dygtig til Office pakken: Outlook, Excel, Word og PowerPoint
  • Du skriver og taler dansk og engelsk på højt niveau
  • Du er en serviceorienteret person med en positiv tilgang til opgaverne
  • Det er vigtigt, at du har styr på din retskrivning og kan opstille professionelle dokumenter
  • Du skal være god til at planlægge og have sans for detaljer
  • Du er fleksibel især i den travle periode fra januar til juni

Din personlige profil

Du besidder et stort drive, er selvstændig og kan naturligt bevare roen og overblikket i en til tider hektisk hverdag. Du er en problemknuser, når det brænder på og med din gode situationsfornemmelse, formår du at holde fokus på detaljer, samtidig med at du ved, hvor vigtigt det er at overholde deadlines. Du er ikke bange for at prøve noget nyt og er altid et skridt foran cheferne, så de kan levere deres bedste overfor kunderne.

Du tilbydes

En spændende stilling, som du selv kan være med til at forme, og hvor du hver dag sammen med gode kolleger er med til at gøre en forskel. I dine attraktive ansættelsesvilkår får du en lang række medarbejdergoder lige fra massageordning og mandagsfrokost til kurser og efteruddannelse.

Vores arbejdsmiljø er uformelt og organisationsstrukturen flad. Der er en stærk holdånd, og vi snakker godt med hinanden - både når vi sammen til personalearrangementer fejrer hverdagens succeser, og når vi løser opgaver. I Aabenraa står 20 professionelle og engagerede kolleger klar til at tage imod dig, og samlet er vi 85 kolleger fordelt på vores tre kontorer i Aabenraa, Padborg og Sønderborg. Vi har en aktiv personaleforening med arrangementer både afdelingsvis og for hele firmaet.

Læs mere om Sønderjyllands Revision på www.sr.dk

Ansøgning

Vil du høre mere eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Chef, Tanja Thuesen, tlf. 73 33 12 71, e-mail tth@sr.dk

Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst mulig.

Tiltrædelse ønskes hurtigst mulig, men vi venter gerne på den rette.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderjyllands Revision, Nørreport, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955062

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet