BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En af vore dygtige pædagoger stopper, da han har fået nyt arbejde. Derfor søger vi en dygtig, positiv og stabil pædagog pr. 1. april 2024.
Vi tilbyder en fast stilling på 34 timer med mulighed for arbejde både i skoledelen og i SFO'en. Vi forventer, at du er uddannet pædagog.
Hvis vores kommende medarbejder ønsker det, så kan det ugentlige timetal gøres lidt mindre eller højere.
Lidt om os
Vi er en skole med 320 dejlige og livsglade elever, der er fordelt henover 0. – 9. årgang.
Vores dygtige medarbejderstab er på cirka 40 personer, hvoraf ti er pædagoger.
Vores skole er kendetegnet ved
- At være en meget attraktiv skole for elever og for personale, blandt andet fordi vi hjælper hinanden
- Eleverne og personalet scorer sig selv til en meget høj trivselsfaktor
- Eleverne er godt med fagligt, og vi sætter en ære i at have en høj faglighed
- Medarbejderne har en høj grad af gensidig tillid og respekt indbyrdes
- Medarbejdernes sociale kapital ligger på et højt niveau, og vi har høj grad af samarbejde mellem pædagoger og lærere
- Vores værdisæt består af faglighed, fællesskab, tolerance og trivsel
- Vi har en velfungerende SFO med cirka 110 elever.
- Vi giver mulighed for at efter- og videreuddanne sig
Vi kan virkelig tilbyde en dejlig arbejdsplads, hvor medarbejderne har et meget godt arbejdsmiljø. I må meget gerne søge referencer om skolen ved personalet eller forældrene. Skolen ligger tæt på skov og strand i nogle meget fine naturskønne omgivelser tæt på Aabenraa, og disse bruger vi så tit, som det er muligt. Vi er en skole, hvor vi kender hinanden, og som nyder godt af en meget god forældreopbakning.
Lidt om dig
Vi søger en pædagog, der har interesse for og kompetencer inden for arbejdet med
- gode klasse – og læringsmiljøer og kan se sig selv lede disse
- elevernes sociale udvikling ud fra et dannelsesperspektiv
- den gode relation og ledelse/guidning af eleverne
- at igangsætte aktiviteter blandt andet lege, de praktiske områder og inden for udeliv
- træværksteder og det musiske område
- børnefællesskaber og derigennem søge samhørighed i grupperne/klasserne.
Kan du byde ind med andre arbejdsområder, så må du gerne skrive dette i din ansøgning. Vi forventer ikke, at du kan det hele.
Stillingen er som pædagog med arbejde i både SFO - og i skoledelen.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere kan få få yderligere oplysninger primært hos skoleleder Michael Petersen på 7376 8501 eller ved vores SFO-leder Majbrit Osmundsen på 7376 8540.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Der er ansøgningsfrist torsdag den 22. februar.
Aabenraa Kommune benytter elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres derfor til at sende din ansøgning, CV og relevante dokumentation online via "Søg stillingen" - knappen under jobopslaget.
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 27. februar fra klokken 15.30.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=615832d9)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Stubbæk Skolegade, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987058