Sundhedsfaglig professionel søges til akutte blodprøvetagninger og EKG i Aabenraa

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du har en sundhedsfaglig baggrund, trives med korte patientkontakter og det akutte arbejde i sundhedsvæsenet, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Hos Blodprøver, Biokemi og Immunologi i Aabenraa har vi uddelegeret en stor del af vores blodprøvetagning og EKG optagelse på ambulante og indlagte patienter til et ”professionelt” prøvetagningsteam. Teamet består lige nu af 22 medarbejdere med mange forskellige baggrunde og indgangsvinkler til jobbet – og der er plads til dig.

Alle medarbejdere på akutholdet (som er en del af blodprøvetagningsholdet) er vagtgående, så du skal have lyst til at arbejde i både dag- og aftenvagt – hverdage, i weekender og på helligdage. Hvis ønsket og kompetencerne matcher, kan nattevagter på sigt komme i spil.

Lidt om vores afdeling i Aabenraa
Vores afdeling består af tre fagområder. Biokemi (her produceres alle analysesvarene), immunologi (her udføres analyser til brug for transfusion af blodkomponenter og der klargøres komponenter til udlevering) og Prøvetagningsteamet (der tages blodprøver og udføres EKG på ambulante og indlagte patienter).

Vi er i alt ca. 65 medarbejde hos Blodprøver, Biokemi og Immunologi på Aabenraa Sygehus. Vi er en stor afdeling sammen med Blodprøver, Biokemi og immunologi i Sønderborg og Tønder.

Akutholdet, der er en del af prøvetagningsholdet, er et selvstændigt team, der samarbejder på tværs og hjælper hinanden i alle vagtlag. Akutholdet arbejder primært rundt i huset, men nogle dage vil du også skulle arbejde i vores Blodprøvetagningsambulatorium – her er tempoet stadig højt, hjælpsomheden stor, men opgaver knap så akutte.

Da netop Blodprøvetagning og EKG optagelse er den absolutte kerneopgave for medarbejdere i dette team, vil du også hurtigt blive god til det. Vi stiler efter stor faglighed, høj kvalitet og vi sætter altid patienten først.

Vagtplanlægningen i afdelingen er professionaliseret og du har stor indflydelse på din arbejdstid, idet vi ikke har et fast rul, men ønsker vores vagter og frihed for 10 uger af gangen.

Vi har følgende vagttyper døgnet rundt – alle dage:
Dagvagt kl. 7.00-15.00
Aftenvagt kl. 14.45-23.00
Nattevagt kl. 22.45-07.15

Herudover har vi en forskudt vagt, der alle hverdage møder kl. 11-19.

Vi sigter efter at du har fri 3 ud af 5 weekender og gennemsnitlig har 1 hverdagsvagt pr. uge.

Ydermere har afdelingen sin egen livsfasepolitik, der giver mulighed for dialog om individuelle aftaler gennem hele arbejdslivet.

Dine opgaver hos os, når du har en anden sundhedsfaglig baggrund end bioanalytiker

Blodprøvetagning og EKG optagelse på både ambulante og indlagte patienter.
Særlige prøvetagninger:

  • I psykiatrien. Her følges vi altid med en ansat fra afdelingen, vi står derfor aldrig alene med de psykiatriske patienter.
  • Traumer
  • Trombolysekald
  • Akut medicinsk kald
  • Børneafdelingen
  • Barsel og Neonatal
Vi tilbyder:

  • En travl hverdag med selvstændigt og udfordrende arbejde
  • En arbejdsdag med gode kolleger, hvor vi løfter i fællesskab og hjælper hinanden
  • En mulighed for at have mange korte patientkontakter, hvor patienten stadig er i fokus
  • Struktureret oplæring i arbejdsfunktionerne
  • Mulighed for selv at ønske placeringen af vagter og frihed
  • En flad organisation med en lydhør ledelse, der aldrig er langt væk
Vi forventer:

  • Du har en sundhedsfaglig uddannelse eller baggrund
  • Du skal have lyst til og mod på at møde mange akut og dårlige patienter i løbet af en arbejdsdag
  • Du skal samtidig også kunne rumme at arbejdsdagen er uforudsigelig, da planlægning af hvor og hvornår der skal tages akutte prøver, ej er muligt
  • Du skal kunne lide at have travlt og samtidig kunne mestre at tage en opgave af gangen
  • Du har en god forståelse for, at høj og ensartet kvalitet i prøvetagningerne er basis for, at vi kan aflevere så korrekte analysesvar som muligt
  • Du er omhyggelig med udførelsen af dine arbejdsopgaver
  • Du har overblik til at kunne prioritere opgaverne i forhold til hinanden og patienternes individuelle behov
  • Du er serviceminded, har gode samarbejdsevner og har lyst til patientkontakt
  • Du er en god kollega som bidrager til et godt arbejdsmiljø med positiv indstilling og godt humør
Vi håber, at du kan se dig selv i ovenstående og har lyst til at søge en stilling hos os. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Yderligere oplysninger:
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte overbioanalytiker Tina Jessen tlf.: 2345 7395 eller overbioanalytiker Charlotte Camilla Sørensen tlf.: 29313494.

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest for dem som ansættes, idet vi også tager prøver på børn.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings og Takstnævn.

Afdelingen har indgået en forhåndsaftale, som giver en hurtigere lønudvikling efterhånden som kompetencer opnås.

Ansøgningsfrist for stillingerne er torsdag den 21. november 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Sønderjylland - Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146286

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet