Sygeplejerske søges til børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium i Aabenraa

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland søger 1 sygeplejerske til ambulatoriet i Aabenraa

Vi søger 1 sygeplejerske som kan blive en del af behandlergruppen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatoriet i Aabenraa. Hvis du har erfaring i arbejdet med børn og unge eller inden for det psykiatriske felt og hvis du kan skabe gode relationer på kort tid samt bidrage til konstruktive løsninger, så er det måske dig, vi søger

Du er uddannet sygeplejerske og har gerne erfaring med det psykiatriske speciale og/eller arbejdet med børn. Vi har 1 fast stilling ledig efter aftale eller pr 1. december 2024 på 37 timer/uge. Stillingen er tilknyttet Affektivt team med særligt fokus på børn i alderen 4-17 år, med særlig fokus på angst, OCD, depression og funktionelle lidelser.



Ambulatoriet i Aabenraa har ca. 70 medarbejdere, der arbejder tværfagligt i diagnoseopdelte teams. Som behandler vil du komme til at arbejde tæt sammen med faggrupper som fx psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere og sekretærer. I ambulatoriet arbejdes med udredning og behandling af børn og unge i alderen 4-17 år.

I hverdagen har du som behandler et selvstændigt ansvar for egne patienter. Vi arbejder tværfagligt med henblik på diagnosticering og efterfølgende tilbagemelding til barnet eller den unge og forældre. Der gives regelmæssigt tværfagligt supervision af personalegruppen. I opstarten vil du have en fast tilknyttet mentor.

Om dig:

  • Du er engageret, initiativrig og har interesse for børne- og ungdomspsykiatrien
  • Har vilje og lyst til personlig og faglig udvikling
  • Har erfaring med netværksarbejde og prioriterer det i hverdagen
  • Ser tværfaglighed som en fordel og et vigtigt supplement til egen faglighed, hvorved samarbejde bliver en naturlig del af hverdagen
  • Kan arbejde selvstændigt i travl hverdag, hvor det er vigtigt at kunne bevare overblikket og strukturere egne arbejdsopgaver
  • Har et positivt sind og en veludviklet humoristisk sans
Kommende arbejdsopgaver:

Indgå i det tværfaglige samarbejde som primær behandler for tildelte ambulante patienter, hvor opgaven er at gennemføre afklarende samtaler/anamneser med den unge og forældre, samt fremlægge og drøfte egne sager på teamkonferencer. I relevante sager varetages samtaler og behandling/opfølgning; der arbejdes med behandling af affektive problematikker og terapeutisk intervention.

  • Formidle sager på samarbejdskonferencer med skole, PPR, sagsbehandler i kommune og andre relevante samarbejdspartnere
  • Arbejde med udgangspunkt i teamsamarbejdet og med reference til den behandlingsansvarlige læge, hvor du sammen med de nærmeste kollegaer løser en række selvstændige behandlingsopgaver.
  • Arbejde med inddragelse af patient og forældre eller andet relevant netværk
  • Dokumentere i den elektroniske patientjournal (epj) for egne patienter


Om afdelingen:

Børne- og ungdomspsykiatri i Syddanmark varetager det børne- og ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde i Syddanmark. Afdelingen har ca 600 ansatte, fordelt på 4 matrikler (Aabenraa, Vejle, Odense og Esbjerg)

Om arbejdet:

I det Affektive team arbejder vi primært med patienter som har diagnoserne Angst, OCD, Depression samt Funktionelle lidelser. Som sygeplejerske er du både en del af udredning, diagnosticering og behandling. Der er stor selvstændighed, men også teamarbejde, således at du altid har mulighed for at sparre med og lære af dine kolleger. Vi har en grundig oplæring og en omsorgsfuld tilgang til både de familier vi arbejder med og kolleger.



Praktiske oplysninger:

Ansøgningsfristen der den 7. oktober 2024

Ansættelsessamtaler afholdes den 10. oktober 2024

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Pia Kaasgaard, tlf. 24872700 – pia.kaasgaard@rsyd.dk eller Læge Kathrine Dea Johansen Stald, tlf 99446349 – kathrine.dea.johansen.stald@rsyd.dk

Du skal forberede dig på, at du vil blive spurgt til kontaktoplysninger på dine referencer.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.

Du kan læse mere om Afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark, og vil du se hvad Aabenraa kan byde på, så kan du følge linket her: Aabenraa

Søg stillingen online via linket herunder – vi glæder os til, at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børne- og ungdomspsykiatri i Sydjylland, Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112786

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet