BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger vores næste kollegaer – Måske det er dig?
Hvad er Afsnit for Ældresygdomme?
Afsnit for Ældresygdomme har speciale i pleje og behandling af ældre patienter med flere medicinske sygdomme og dertil funktionstab. Det gør specialet komplekst og opgaverne meget varierende med forløb af både kronisk og akut karakter. Det betyder også, at to dage sjældent er ens.
Specialet er meget bredt med stor mulighed for udvikling af både faglighed og færdigheder, uagtet om man er erfaren sygeplejerske eller nyuddannet.
Som sygeplejerske arbejder du tæt sammen med social og sundhedsassistenter, læger og andre tværfaglige samarbejdspartnere. Målet er god pleje og behandling til vores patienter, samt fokus på et sikkert og trygt udskrivelsesforløb i samarbejde med patient og pårørende.
En del af hverdagen er timeouts, tværfaglige konferencer, tavlemøder og faglig undervisning.
Hvordan tager vi imod nye kollegaer?
Dine kommende kollegaer står klar til at introducere dig til vores spændende speciale og vise dig vores dagligdag. Når du starter på vores afsnit vil du som ny-uddannet sygeplejerske få 2 måneders introduktion uden for normering, samt gennemgå et veltilrettelagt introduktionsprogram, hvad du gradvis for lov til at bruge dine kompetencer. Hvis du har erfaring vil vi sammen aftale, hvor lang introduktionsperiode, du har behov for. Typisk syntes vi alle skal have minimum en periode på 4 uger, uden for normeringen.
Alle tilknyttes en introduktionssygeplejerske som står for opfølgningen på introduktionen, såvel som vi tilstræber kontinuitet i hvilke kollegaer man følger i introduktionsperioden.
Hvilke mennesker og kollegaer er og vil vi gerne være?
Vi er en personalegruppe som er en god blanding af nyuddannet og kolleger med længere tids erfaring
Foretrækker teamsamarbejde frem for ensporet tilgang
Har humor og ved hvor vigtigt det er at bringe den gode indstilling med ind af døren til sin arbejdsplads
Som kollegaer er vi engageret og trives med travlhed, samtidig med vi formår at holde ro og overblik.
Vi sætter fællesskabet på arbejdspladsen højt og sætter en ære i at få afdelingen til at fungere, selvom det betyder vi skal omstille os.
Tager ansvar og kan lide at trække i samme retning som resten af afdelingen, sygehuset, etc.
Gerne vil bidrage til et kollegialt fællesskab, hjælpe hinanden og lave noget socialt sammen
Hvilke vilkår skal du kende?
Vi søger 3 sygeplejerske på 37 timer til begivenhedsbetinget stilling pr. 01.10.24, eller efter aftale.
God mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan
Blandede vagter med hovedsagligt 2 vagttyper
Hvordan er ansøgningsprocessen?
Ansøgningsfristen er d. 27.08.24 og samtaler forventes afholdt i uge 35
Ønsker man en følgedag i afsnittet, en rundvisning eller uforpligtigende samtale inden man ansøger er det er mulighed.
Vil du vide mere før du søger, så kontakt gerne:
Oversygeplejerske Anders Christensen tlf. 79973405 eller på mail apsc@rsyd.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Sønderjylland - Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096951