Sygeplejersker til Afsnit for Børn og Unge, Sygehus Sønderjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for arbejdet med syge børn og unge samt deres familier og trives du med en hverdag fuld af læring, leg og humor, så skal du være vores kollega. Vi søger lige netop dig, der har lyst til at være en del af en personalegruppe fuld af kompetente og fagligt engagerede kollegaer med humor og stor gensidig hjælpsomhed. Vi søger dig, der vil fordybe dig i familiesygeplejen og dermed gøre en forskel for de indlagte børn og deres familier.

Om stillingerne

Vi søger 1 sygeplejerske til fastansættelse 37 timer/uge i blandede vagter og 2 sygeplejerskevikarer 37 timer/uge i begivenhedsbestemte vikariater (pleje- og barselsorlov). Tiltrædelse 1. juni 2024 eller efter aftale. Alle arbejder hver 3. weekend og i 3-vagts skifte. Vagterne er alle af 8,15 timers varighed.

Dine opgaver

Du varetager pleje af indlagte, akutte og ambulante børn og unge, samt yder omsorg til hele familien. Når du møder ind i vagt, fordeler du og dine kollegaer patienterne imellem jer. Du får ansvar for en eller flere patienter, hvor du triagerer, vurderer, behandler medicinsk, observerer, afholder samtaler, klargør og modtager børn og unge til operation. Du står aldrig helt alene med dine opgaver, fordi vi arbejder som et team, og du kan altid få hjælp og sparring ved dine kollegaer.

Din baggrund

Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation.

Vi forventer, at du:

  • brænder for sygepleje for børn og unge og deres familier
  • trives i et afsnit med stort patientflow og kan bevare overblik
  • tager udgangspunkt i familierne og deres behov
  • er indstillet på at lære nyt
  • er imødekommende og indstillet på at være med til at opretholde vores gode arbejdsmiljø
Vi tilbyder

  • individuelt tilrettelagt introduktionsprogram, der også indeholder pædiatrisk færdighedstræning
  • mentorordning, hvor du har sparrings- og refleksionsmulighed med en erfaren medarbejder i afsnittet
  • mulighed for personlig og faglig udvikling
  • en god tværfaglig samarbejdskultur med kompetente, engagerede og hjælpsomme læger, pædagoger, fysioterapeuter og psykologer
  • en synlig og nærværende ledelse
Om Afsnit for Børn og Unge

Vi består af en akutmodtagelse, et døgnafsnit og et ambulatorium. Vi modtager børn og unge i alderen 0-18 år med blandede medicinske og kirurgiske sygdomme samt en del udredende socialpædiatriske forløb. Vi varetager diagnostik, behandling og pleje samt medvirker til forebyggelse af sygdomme og sundhedsfremme hos børn og unge i tæt samarbejde med deres forældre og det nærmeste netværk. Vi arbejder tæt sammen med sygehusets øvrige specialer, de omkringliggende kommuners sundhedspleje, praktiserende læger og kommunernes sociale forebyggelsesinstanser. I alle forhold tilstræber vi sammenhængende forløb.

Vi tilstræber, at barnets- og den unges stemme høres og tages med i betragtning, når vi skal udføre undersøgelser og behandlinger. At ingen børn og unge skal udsættes for unødig smerte eller fastholdes til procedurer, de ikke bryder sig om.

Vi er et levende og sjovt afsnit, hvor faglighed hele tiden går hånd i hånd med omsorgen og det gode arbejdsfællesskab. Vores patienttilfredshed er høj og vi har gode arbejdsmiljøcertificeringer.

Ansøgningsfrist søndag 24. marts 2024.

Ansættelsessamtaler holdes mandag 8. april 2024 i dagtiden. Der indhentes referencer og børneattest inden ansættelse.

Har du brug for flere oplysninger?

Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Merete Højfeldt på tlf. 24 47 18 45 eller mail merete.hojfeldt@rsyd.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sygehus Sønderjylland - Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011917

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet