BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
”Drømmer du om et nyt spændende job, hvor du bliver bindeled mellem sengeafsnit 52 og oligofreniteamet, der er et ambulant team, hvor målgruppen er voksne udviklingshæmmede med en psykiatrisk lidelse?”
”Har du lyst til at være med til at gøre en forskel for disse patienter?”
”Vi står klar til at tage imod dig og introducere dig til specialet fra første dag.”
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa tilbyder en nyoprettet stilling, hvor der fokuseres på et sammenhængende patientforløb for oligofrene patienter. Vi søger derfor en sygeplejerske/ social- og sundhedsassistent til fast stilling gerne på 37 timer ugentlig, til besættelse per 01.12.2024, eller efter aftale. Stilingen er med ansættelse i sengeafsnit 52, hovedsageligt i dagvagt og med weekendvagt hver 3. weekend. Stillingen er med deltagelse i konferencer, møder m.v. sammen med det ambulante oligofreniteam i forhold til de aktuelle indlagte oligofrene patienter.
Vi søger også en stilling som sygeplejerske/ SSA fast i sengeafdelingen.
”Du får den bedste introduktion, og en sød og dygtig mentor.”
”Som en del af introduktionen får du mulighed for at køre med det ambulante team, så du ser patienterne i eget hjem / bofællesskab, oplever det tværsektorielle samarbejde, og du får en grundig oplæring i specialet. Forløbet kan også tilrettes individuelt på baggrund af evt. erfaringer.”
Den ene er en fast stilling i sengeafdelingen og den anden stilling skal fungere som bindeled mellem sengeafsnit og oligofreniteamet. Med ansvar for koordinering af samarbejdet i forhold til behandling af denne patientgruppe. Herunder kontakt med oligofreniteamet og afstemning af behandlingen ved indlæggelse, under indlæggelse og ved udskrivelsen med henblik på forebyggelse af genindlæggelse. Stillingen er tænkt som en nøgleperson i forhold til udskrivelse i samarbejde med pårørende, oligofreniteam samt tværsektorielle samarbejdspartnere, herunder bl.a. Kommunale institutioner/ kontaktpersoner, Socialpsykiatrien, Hjemmesygeplejen, Egen læge.
”På sengeafsnittet møder du patienterne, når de har det dårligst og har brug for indlæggelse, du får en fornemmelse af den mere akutte psykiatriske sygepleje og oplever forskellige psykiatriske diagnoser, og vil ligeledes blive introduceret til Psykiatriens arbejdsmiljøkultur og værdier for samarbejde.”
Afsnit 52 møder du patienter +68 år samt oligofrenipatienter. På sengeafsnittet bliver du en del af en arbejdsplads, der har stort fokus på arbejdsmiljø og trivsel. Du kommer til at arbejde med den tætte relation i patientens akutte og mest sårbare periode. Du kommer ligeledes til at arbejde med patienter i lukket enhed, hvor personlige egenskaber, som indlevelse, rummelighed og menneskesyn kan komme i spil. Du bliver en del af et tværfagligt team, der tilrettelægger individuelle indlæggelsesforløb for patienten.
”I den ambulante psykiatri møder du patienterne, når de ikke er indlagte, og får en fornemmelse af samarbejdet med patienten, de pårørende, kommunen, egen læge og sygehuset.”
Oligofreniteamet er et specialteam, som består af en overlæge, to sygeplejersker, sekretær og oversygeplejerske. Målgruppen er voksne udviklingshæmmede med en psykiatrisk lidelse, som er bosiddende i Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg kommuner.
Ældrepsykiatrisk ambulatorium er også i meget tæt samarbejde med sengeafsnittet.
Begge ambulatorier er fysisk placeret i samme bygning.
Vi søger en sygeplejerske/ social- og sundhedsassistent, som:
- Interesse for de oligofrene patienter og pårørendesamarbejdet
- Ønsker at være bindeled mellem sengeafsnit 52 og det ambulante oligofreniteam
- Flair for samarbejde og koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere
- Ser muligheder frem for begrænsninger og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Ønsker at indgå i en stærk faglighed inden for specialet
- Evner at efterleve psykiatriens bærende værdier – respekt, faglighed og ansvar
- Mentor og individuel tilrettelagt introduktion og oplæring
- Undervisning, supervision, relationskonference, konflikthåndtering og gode muligheder for kompetenceudvikling i specialet i form af sidemandsoplæring, kollegial sparring m.v.
- Selvstændige og udviklende arbejdsopgaver, hvor både faglige og personlige kompetencer kommer i spil
- Et godt kollegialt samarbejde præget af gensidig respekt, hjælpsomhed og faglighed
” Vi hjælper hinanden og når i mål med mange fine resultater.”
Har du brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte:
Anette Grau Jensen: tlf 27659602 eller mail: Anette.Grau.Jensen@rsyd.dk
Charlotte Bach Pedersen: tlf 60180917 eller mail: Charlotte.Bach.Pedersen@rsyd.dk
Løn i henhold til gældende overenskomst, herunder psykiatritillæg.
Ansøgningsfrist: Den 21.10 2024.
Ansøgningen fremsendes elektronisk med relevante bilag til nedenstående link. Din ansøgning skal indeholde CV, uddannelsesbevis samt gerne dokumentation for tidligere ansættelser.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43 - 44.
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af:
- Psykiatrisk Skadestue
- 95 sengepladser fordelt på ældrepsykiatrisk sengeafsnit og almenpsykiatriske sengeafsnit.
- Ambulant psykiatri i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Åbenrå, OPUS, Oligofreniteam, Ældreambulatorium og Demensklinik.
”Vi glæder os til at høre fra dig.”
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk afdeling, Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122959