BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Den grønne omstilling, bosætning og ikke mindst bolig- og erhvervsudvikling er dagsordner, du som teamleder bliver en del af, hvis du får job hos os. Du bliver teamleder for et kompetent team af medarbejdere, der hver dag arbejder på at gøre Aabenraa Kommune til et godt sted at bo, arbejde og besøge. Din hverdag bliver alsidig med personaleledelse indadtil og opgaveansvar udadtil. Et ansvar, som du ikke står alene med, da vi hos os kun lykkes, hvis vi lykkes sammen.
Om jobbet
Stillingen er nyoprettet, da vi ønsker at give teamet en styrket personaleledelse. Som vores nye teamleder for Erhverv, Bosætning og Bæredygtighed får du en stilling, der byder på mange spændende opgaver. Teamet er en del af afdelingen Erhverv & Bæredygtighed, og som leder af Erhverv, Bosætning og Bæredygtighed har du daglig ledelse af teamets syv medarbejdere og refererer til afdelingschefen. Du vil samtidig indgå i et ledelsesrum med afdelingschefen og sekretariatslederen.
Du træder ind i et velfungerende team, der er kendetegnet ved at have mange opgaver, der refererer til strategiske politiske dagsordner inden for erhvervsudvikling, bosætning og bæredygtighed. Teamet har høj faglighed og er specialister på hver deres område. Dit fokus er personaleledelse af teamet, således at medarbejderne forsat trives og udvikles i deres arbejdsopgaver.
Som teamleder varetager du også en række udviklingsopgaver inden for teamets opgavefelt, hvilket betyder, at du skal kunne mestre egne opgaver. Dine opgaver vil både være strategiske og operationelle, da vi er optaget af at få de strategiske ambitioner gjort til virkelighed. Du vil blandt andet skulle arbejde med facilitering af boligudbud og erhvervsindsatser, men du skal forvente, at opgaveporteføljen er dynamisk og kan ændres over tid afhængig af de politiske ambitioner.
Om dig
Din kemi skal matche os. Du er derfor ligetil og tilgængelig, har et højt serviceniveau og ser løsninger, der kan understøtte både medarbejdere og kollegaers arbejde. Du har en forståelse for en politisk styret organisation, hvor der er mange politiske dagsordner, du og dit team bidrager med.
Du motiveres af og glædes over at kunne bidrage til at andre lykkes.
Dit ansvar og arbejdsopgaver er at gå foran som leder og skabe et godt fundament for, at dine medarbejdere kan lykkes, men også selv påtage dig opgaver og følge dem til dørs.
Det gør du ved, at
- fortsætte udviklingen af trivsel, teamånd og godt arbejdsmiljø
- skabe rammer for samarbejde og udvikling
- lede op ad i forhold til afdelingschefen og påtage dig et medansvar for den samlede udvikling i afdelingen Erhverv & Bæredygtighed.
Ud over den daglige personaleledelse af medarbejderne er det bl.a. dit ansvar at
- styre økonomien for teamet
- varetage personaleledelse for teamet
- bidrage til fælles indsatser for afdelingen
- varetage egne opgaver.
Kompetencer og erfaringer
Vi forventer, at du har følgende uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer:
- Relevant videregående uddannelse
- Har gode generalistkompetencer og kan mestre både den strategiske udviklingsdagsorden, de operationelle opgaver og konkrete problemstillinger. Det er ikke en nødvendighed, at du har specialistviden, men at du kan tilegne dig viden inden for teamets opgaveportefølje.
- Du kan være ny som leder, og har lyst til ledelse. Du har erfaring med at påtage dig et særligt ansvar som eksempelvis koordinator eller projektleder.
- Forståelse for dynamikker i en politisk styret organisation.
Vi lægger vægt på, at du er
- teamdrivende, hvor du er interesseret i og aktivt søger dialogen og er tillidsvækkende; både internt og i eksterne samarbejder. Du sørger for ejerskab, når du sætter retning og tager styring i processerne
- optimistisk, hvor du ser det positive i en situation og har en smittende entusiasme og ikke er bange for at begå fejl
- kommunikerende, synlig og går gerne i dialog med andre. Du kan kommunikere på alle niveauer og er ikke konfliktsky i dialogen
- organiserende og kan skabe rammer for udvikling. Du er samtidig velovervejet og tålmodig i din arbejdsfacon
- ansvarlig og tager ejerskab og commitment alvorligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesstedet er Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.
Forventet tiltrædelse 1. august 2024 eller efter aftale.
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Lønnen er cirka 619.618 kr. eksklusiv pension og evt. kvalifikationstillæg.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og ansættelse er betinget af, at den er tilfredsstillende.
Vil du vide mere
Du kan kontakte afdelingschef Helle Malene Kjølsen Olsen, tlf. 2619 7813 eller e-mail hmol@aabenraa.dk med spørgsmål til stillingen eller til forventninger til den kommende teamleder.
Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag via linket senest torsdag den 16. maj 2024.
Samtaler afholdes onsdag den 22. maj 2024.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d4c2e816)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041036