Oplev en charmerende og moderniseret landejendom nær Felsted, med nem adgang til både natur og byliv. Dette billedskønne hjem, der er nøje renoveret gennem de seneste 20 år, tilbydes nu af Ejenholm Bolig & Erhverv. Nyd her en stor have, rummelige indearealer og energibesparende jordvarmeanlæg, hvor komfort og sjæl smelter sammen til perfektion.
Adresse: Gl Skovbølvej 1 Svejrup 6200 Aabenraa
Pris: 2.995.000
Denne dejlige landejendom ligger i fredelige omgivelser med Felsted by liggende 3,5 km henne ad Sønderborgvej - en tur der tager 10 minutter på cykel og fire i bil. Her finder I skole, børnepasning og indkøb. Skal der købes stort ind, er der et kvarter kørsel til Aabenraa, mens grænsen ligger kun en tyve minutters biltur fra matriklen. I kommer altså til at bo så centralt, man kan bo på landet og alligevel får I nem adgang til hverdagens bekvemmeligheder herunder motorvejen, som nås på fem minutter.
Lad os begynde udendørs, hvor haven trods sit omfang på 7.802 kvm er nem at holde og let at nyde. Den gamle, smukke have byder på en delvis overdækket terrasse mod vest samt plæne med plads til børneleg. Derudover er der bålplads, hvor snobrød og skumfiduser kan nydes, ligesom ejendommens store gårdsplads sørger for gæsteparkering. Jeres egne biler kan holde i den dobbelte garage med fjernbetjente el-porte og direkte adgang til hjemmet.
Ligesom haven er også boligen af høj kvalitet - og den er tilmed gennemgribende renoveret over en periode på tyve år, senest er stueetagen renoveret i 2019, mens førstesal var igennem den helt store tur i 2015. Det betyder, at I får et billedskønt, velindrettet hjem, der er opdateret med øje for husets sjæl. Samtidig er også de mindre synlige ting fikset herunder VVS og el, ligesom der er lagt varme under samtlige gulve på begge etager.
Selv om I får godt og vel 400 kvm bolig, følger der ikke en voldsom varmeregning med, da boligen er fuldt isoleret og energioptimeret med et praktisk jordvarmeanlæg.
Indendørs rummer stueplan et lækkert køkken i forbindelse med to rummelige stuer, hvoraf den ene byder på dør til haven samt brændeovn, mens der er udgang til terrassen fra den anden. Etagen rummer også et godt soveværelse med dør til haven og nem adgang til badeværelse med separat bruseniche, dobbelt spabadekar og rigtig god plads. Dertil endnu et værelse/kontor samt bryggers med plads til vaskefaciliteter. Fra entréen er der dør til gæstetoilettet samt trappe til førstesal, der rummer to store værelser i hver sin ende samt et skønt multirum/stue i midten. Derudover byder etagen på et ubrugt badeværelse med brus samt et disp. rum, som nemt kan indrettes som fælles walk-in closet for familiens teenagere, der vil elske at have råderum over øverste etage.
Her er lækkert, moderne og masser af charmerende detaljer. Velkommen hjem!
Boligens areal: 406m2
Værelser: 5
Grundareal: 7802m2
Ejerudgift pr. måned: 1.885kr.
Er I klar til at få en rundvisning? Book den nemt her.