Tolk og støttekontaktperson for ukrainske flygtninge i Aabenraa Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Som følge af situationen i Ukraine har Aabenraa Kommune modtaget mange flygtninge. Så brænder du for at arbejde inden for et område, hvor din indsats gør en forskel hver dag? Og har du lyst til at arbejde i et Jobcenter, hvor udvikling, engagement og faglig kvalitet er i centrum? Så er det netop dig, vi leder efter.

Om jobbet 
Du bliver en del af et team på fire beskæftigelsessagsbehandlere og en virksomhedskonsulent. Du bliver ansat i kontoret Job & Ressourcer, som består af 40 medarbejdere; primært sagsbehandlere på ressourceforløb, integration og fleksjob, samt et stærkt administrativt team. 

Dine opgaver vil være at tolke til møder med borger, beskæftigelsessagsbehandlere, virksomhedskonsulent, virksomhed m.fl.  

Opgaven vil også bestå i at støtte de ukrainske flygtninge til at finde fodfæste i et nyt land, samtidig med, at de skal håndtere savn efter det liv, de har måtte efterlade med alt hvad det indebærer af familie, venner, uddannelse, fremtidsperspektiv mv. Opgaven vil forudsætte gode relationskompetencer og evnen til at opsøge, understøtte og skabe gode fællesskaber. Initiativ og vedholdenhed vægtes højt.  

Der arbejders lige nu meget i det gamle plejehjem i Tinglev, hvor flygtningene bor midlertidigt. Vi samarbejder om opgaver som klargøring af værelser, modtagelse og indkvartering af nyankomne flygtninge. Herudover den daglige drift og vedligehold af lokationerne i samarbejde med de indkvarterede flygtninge og efterfølgende på at finde nye lejemål, så de kan blive udplaceret i permanente lejemål.  

Der vil ofte være brug for et praktisk håndelag, så du skal kunne bruge dine hænder og lige kunne hænge et gardin op eller sætte ben på en seng o.l.  

Arbejdstiden vil primært være hverdage i tidsrummet 8-16, der kan dog forekomme opgaver udenfor dette tidsrum.  
 
Vi tror på, at delt faglighed er et godt fundament, når det kommer til at understøtte en værdig sagsbehandling og det bedste forløb for såvel borger som de virksomheder de skal ansættes i. Som Tolk og støttekontaktperson hos os skal du derfor være villig til - gennem faglig refleksiv praksis - at arbejde med din faglighed. Du skal have lyst til at indgå i et udviklingsorienteret og godt team – hvor fælles faglighed er i højsædet. 
 
Du vil således blive en del af et engageret og ambitiøst team, og du vil samtidig have stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver. 
 
Om dig 
Vi forventer, at du fagligt 

  • har et grundigt kendskab og erfaringsgrundlag ift. beskæftigelsesindsatsen. Der vil blive lagt vægt på, at du har solid erfaring med tolkning og forstår sagsbehandlingen i en offentlig forvaltning  
  • har et godt praktisk håndelag 
  • har erfaring som tolk 
  • har gode samtaleevner og kan være udholdende, vedholdende og fastholdende i en hyppig kontakt 
  • er helhedsorienteret og serviceminded
  • kan give skriftlige tilbagemeldinger til sagsbehandlere m.fl.  
  • har et godt kendskab til Outlook hvor du skal kalenderføre
  • har et ubesværet forhold til digitale løsninger
 Vi forventer, at du personligt 
  • har mod på at stå i "frontlinjen" i forhold til de udfordringer, der kan opstå i den direkte og daglige relation til vores flygtninge
  • kan arbejde selvstændigt, har overblik og mestrer planlægning og koordinering 
  • kan gå fleksibelt og løsningsfokuseret ind i en travl hverdag og en flygtningesituation, der fortsat udvikler sig 
  • forstår at inddrage flygtningene i opgaveløsningen 
  • magter både at lytte, rumme og være tydelig omkring rammerne 
  • har en tålmodig og en tillidsvækkende tilgang
  • trives i vekselvirkningen mellem relationelle og praktiske opgaver 
 
Vi tilbyder dig 
  • et arbejdsrum, hvor vi med faglig stolthed gør en forskel hver dag 
  • et positivt, forpligtende samspil med engagerede og dygtige kollegaer, som ønsker at levere resultater til gavn for borgerne
  • et spændende og udfordrende job i tæt samarbejde med andre faggrupper
  • en afvekslende hverdag med mange forskellige interessante opgaver
  • en hverdag, hvor du møder mennesker fra hele verden og i alle livssituationer
  • hvor der er mulighed flekstid og hjemmearbejde efter aftale 
  • hvor arbejdsmiljø vægtes højt 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge og er todelt ift. tolkning og støttekontaktperson opgaven 
Ansættelse snarest muligt. Du vil referere til kontorlederen af Job & Ressourcer 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst 

Det er en forudsætning, at du har kørekort til personbil 
 
Yderligere oplysninger 
Hvis du har brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte kontorlederen af Job & Ressourcer, Kristian Jørgensen, på tlf. 7376 7542 eller på mail kjoer@aabenraa.dk 

 Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 31. oktober 2024. 
Ansættelsessamtaler bliver afholdt umiddelbart efter denne dato. 
 

 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=623e4278)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Kallemosen, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122917

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet