BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af et super godt team, der har fokus på udsatte, der får den rette hjælp? Er du i stand til at systematisere, prioritere og afgrænse opgaver i en travl hverdag? Og brænder du for at arbejde inden for det specialiserede felt? Så er det måske netop dig, vi har brug for.
Velkommen til Team Borgerindgang - et sted, hvor vi arbejder passioneret og dedikeret for at støtte borgere med forskellige udfordringer og behov. Vi søger nu en ny kollega, der brænder for at arbejde inden for det specialiserede felt og som ønsker at gøre en forskel i samfundet.
Som en del af Team Borgerindgang vil du have en afgørende rolle i at hjælpe og støtte borgere på en professionel, omsorgsfuld og effektiv måde. Vores team består af dedikerede medarbejdere med forskellige baggrunde og kompetencer, og vi tror på, at mangfoldighed er nøglen til at kunne levere de bedste resultater for vores borgere.
Vi leder efter dig, der er motiveret, engageret og har en ægte interesse i at arbejde med borgere i en specialiseret kontekst. Vi ønsker, at du har erfaring med at arbejde med mennesker med forskellige udfordringer og behov, og at du er en holdspiller, der er villig til at tage ansvar og bidrage til vores teams fortsatte succes.
Vi forrventer, at du er uddannet sociarådgiver og har interesse for myndighedsarbejdet på det specialiserede voksenområde.
Om Visitation & Understøttelse, Team Borgerindgang
Team Borgerindgang er del af Visitation & Understøttelse. Vi er en afdeling samlet af fem teams og arbejder i teams med sygeplejersker, terapeuter, social-og sundhedsassistenter og socialrådgivere.
Vi er en myndighedsafdeling og er i en proces, hvor vi har større fokus på hyppigere opfølgning i løbende sager og således også at komme tættere på borgeren end vi er i dag. Vi arbejder inden for rammerne i serviceloven på ældre-, psykiatri- og handicapområderne og efter et politisk fastlagt serviceniveau.
Vi har særligt fokus på tværfaglig udvikling og rehabilitering, og vores kerneopgave er at understøtte borgernes evne til at mestre eget liv inden for rammerne af serviceloven og de politiske fastlagte serviceniveauer. Vi arbejder primært med §§ 82 og 85
Dine opgaver som tværfaglig sagsbehandler er
- at sætte rehabilitering og udvikling på dagsordenen i det daglige arbejde og sikre at målene for dette fremgår tydeligt i den enkelte sagsbehandling
- at træffe afgørelser og følge op på borgersagerne efter serviceloven og have fokus på at der altid er den rette indsats på rette tidspunkt
- at sikre, at bevillinger sker ud fra det mindst indgribende princip, og at økonomien overholdes
- at samarbejde med psykiatrisk sygehus i forhold til udskrivelser
- at samarbejde med forsorgshjem og krisecentre
- at samarbejde med jobcenter omkring "Den gode løsladelse"
- at samarbejde koordinerende sammen med andre faggrupper
- at samarbejde og inddrage frivillige organisationer
Vi forventer, at du
- er uddannet socialrådgiver
- har erfaring med arbejdet som sagsbehandler i en myndighedsafdeling i det offentlige regi, gerne med erfaring i vores styresystem NEXUS
- er klar til at omstille dig, når forudsætningerne for dit arbejde ændrer sig og ser muligheder i omstillingsprocesser
- er i stand til at systematisere, prioritere og afgrænse opgaver i en travl hverdag
- vægter et tæt samarbejde med borgeren og kan motivere borgeren til udvikling
- har gode kommunikative evner både i skrift og tale
- kan se myndighedsopgaven som en del af løsningen sammen med borgeren
- har humor
Vi tilbyder
- en varieret arbejdsdag, der veksler imellem borgerbesøg, sagsbehandling og dokumentation
- høj grad af fleksibilitet og medindflydelse i forhold til planlægning af eget arbejde
- et hold af kompetente kollegaer og en arbejdsplads, der prioriterer mulighed for faglig sparring og løbende udvikling af opgaveløsningen
- en arbejdsplads med godt humør
- et introduktionsprogram med mentor
Hvis du deler vores passion for at hjælpe og støtte borgere i en specialiseret kontekst og ønsker at blive en del af vores dedikerede team, så er denne stilling måske noget for dig. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der er tale om en fast stilling, på 32 timer. Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2024
Yderligere oplysninger om stillingen
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontaktel teamleder Linda Sand tlf: 2446 5086
Ansøgning
Har du praksiserfaring eller interesse for at arbejde med ovenstående så send os din ansøgning senest den 16. april 2024
Ansættelsessamtale den 19. april 2024
Ansættelse fra den 1. juni 2024.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b8c3f758)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021690