Uddannelsesbefalingsmand til Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjylland, Hjemmeværnsskolen (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for uddannelse af frivillige i Hjemmeværnet og kan du virke som uddannelsesbefalingsmand? Kan du arbejde selvstændigt med løsningen af opgaver?

Så er du måske den medarbejder, vi står og mangler i Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjylland i Søgårdlejren!

Om os

Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjylland er et af Hjemmeværnsskolens uddannelsescentre. Vi er placeret i grænselandet i historiske rammer ca. 12 km. syd for Aabenraa i Søgårdlejren.

Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjylland, består af seks fastansatte medarbejdere: en chef, en næstkommanderende, en uddannelsesofficer, en uddannelsesbefalingsmand, en uddannelses- og forsyningsbefalingsmand samt en stabs- og forsyningshjælper.

Kulturen ved centret bygger på tillid og fleksibilitet samt kollegial støtte og sparring, såvel internt som imellem skolens sektioner og uddannelsescentre. Vi lægger vægt på, at det sociale integreres i vores daglige arbejde og opgaveløsning.

Som arbejdsplads vægter Hjemmeværnsskolen det sociale gennem idrætsdage, personaleseminarer og uformelle sammenkomster. Hjemmeværnsskolen dækker hele Danmark og er vant til, at ikke alle medarbejdere har bopæl tæt på arbejdspladsen.

Uddannelsescentret gennemfører en bred vifte af uddannelser for hjemmeværnets frivillige, på grundlæggende enkeltmands-, funktions-, fører- og specialistniveau. Kurserne gennemføres over hele landet, men med tyngde i Søgårdlejren, på Flyvestation Skrydstrup og Hjemmeværnsskolen i Nymindegab.

Om stillingen

Som Uddannelsesbefalingsmand vil dine opgaver primært bestå af at tilrettelægge og gennemføre uddannelse af frivillige hjemmeværnssoldater på forskellige uddannelser og på forskellige niveauer.

Du vil derudover indgå i diverse arbejdsgrupper alt efter behov for udvikling og beskrivelse af uddannelserne samt sikre sammenhængen til Hjemmeværnets øvrige uddannelser.

Du skal være rede til at være lærer på nogle af de kurser, der afholdes på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab eller ved andre af skolens uddannelsescentre.

Ud over at være kursusansvarlig, vil du ligeledes være medansvarlig for udvikling af de frivillige instruktører og fører, vi anvender på Hjemmeværnsskolen.

De konkrete opgaver som ligger i stillingen vil være at virke som kursusleder på de feltmæssige dele af grunduddannelsen (Geværskytte og Guardexercise) samt at virke som kursusansvarlig for signalbefalingsmandsuddannelsen.

Afhængig af dine kompetencer vil du også få ansvaret for et antal fagområder, som fx køreruddannelsen.

Der er mulighed for fleksible arbejdstider samt hjemmearbejde. Der er stor frihed til selv at tilrettelægge sin arbejdstid i forhold til arbejdsopgaverne.

Den daglige arbejdstid ved centret er som udgangspunkt fra kl. 08.00 – 15.30, men du skal påregne perioder med en del aften- og weekendarbejde, ligesom arbejde i traditionelle ferieperioder kan forekomme fra tid til anden. Der vil i kursusfrie perioder være mulighed for planlægning af egen tjeneste herunder afvikling af merarbejde. En typisk kursusperiode er enten en weekend eller et kursusforløb på 5-10 dage.

Om dig

Du er seniorsergent med en bred erfaring som mellemleder i Forsvaret, med vægten liggende på de uddannelsesmæssige erfaringer og færdigheder. Alternativt er du en erfaren oversergent, som er klar til at prøve kræfter med næste niveau.

Du er god til at kommunikere, og er typen som ser muligheder i stedet for begrænsninger. Det er vigtigt, at du er i besiddelse af en stor faglighed i din opgaveløsning, og at du kan arbejde både selvstændigt, og som en del af et team.

Du udstråler entusiasme og har en fleksibel tilgang til hverdagens udfordringer og du kan lide orden og præcision. Som soldat og underviser fremstår du som rollemodel, og du brænder for at arbejde med uddannelse, og finder det naturligt at følge udviklingen inden for didaktik og pædagogik.

Du har gode samarbejdsevner, da det er vigtigt, at du kan indgå i samspil med Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjyllands øvrige kursusansvarlige, kursusledere, frivillige faglærere og instruktører.

Du er god til at planlægge og kan håndtere ”frihed under ansvar”, da du selvstændigt står for kursustilrettelæggelse og gennemførelse på vore kurser. Du har nemt ved at samarbejde på tværs af en frivillig organisation og med mennesker med forskellige baggrunde.

En infanteribaggrund vil være en fordel.

Det er ønskeligt, at du har kendskab til Hjemmeværnet samt at du har et brugerkendskab til WorkZone og DeMars.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er værnsfælles.

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Søgaardlejren.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Bo Rolff Gregersen på mail HVS-U-CHFS@MIL.DK eller telefon 40 15 33 26. Du er ligeledes velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant chefsergent Henning Thisgaard på mail HVS-ST-MYNBM@MIL.DK eller telefon 29 22 00 96.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 14. august 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HJEMMEVÆRNSSKOLEN
Hjemmeværnsskolen udvikler uddannelser, der giver de frivillige hjemmeværnssoldater faglige samt ledelses- og føringsmæssige kompetencer, der muliggør en effektiv og koncentreret indsættelse til hjælp for Forsvaret og det øvrige samfund. Derudover gennemfører vi i stor udstrækning uddannelse af personel fra Forsvarets øvrige myndigheder samt fra Politiet. Vi uddanner derfor i alt ca. 5000 kursister om året.

Hjemmeværnsskolen består af 70 ansatte, hvoraf ca. halvdelen gør tjeneste i Nymindegablejren. De øvrige medarbejdere ved Hjemmeværnsskolen er ansat ved Marinehjemmeværnssektionen eller et af de tre uddannelsescentre, der geografisk er placeret rundt i landet.

Kulturen på skolen er uformel. Vi har en afslappet omgangstone, som er nødvendig i en hverdag, hvor opgaverne kan spænde vidt, og tingene indimellem skal gå stærkt.

Hjemmeværnsskolen er en moderne arbejdsplads, der anvender den nyeste viden inden for uddannelse og læring. Vi har senest i oktober 2018 vundet Forsvarets Uddannelsespris for vores taktiske læringsvideoer, der er udviklet i samarbejde med Hærens Sergentskole – et samarbejde, der fortsætter med læringsvideoer inden for andre områder.

Vi har også et tæt samarbejde med Forsvarets andre uddannelsesinstitutioner, herunder Hærens Officersskole og Air Force Training Centre., ligesom vi har et stort internationalt arrangement med blandt andet U.S. National Guard i USA, Norge og Sverige, de baltiske lande samt Georgien og senest Kenya og Uganda.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Søgårdlejren, Søgård Hovvej 1, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184030&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856987

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet