Uddannelsesleder til sundhedsuddannelserne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nyoprettet stilling med unik mulighed for at præge indholdet i jobbet

Har du lyst til at stå i spidsen for sundhedsuddannelserne og et område under stor forandring? Og kan du både lede i hverdagen og sikre bred inddragelse? Så er du måske vores nye uddannelsesleder.

I Aabenraa Kommune står rekruttering, uddannelse og fastholdelse på sundhedsområdet højt på den politiske dagsorden. Vi ansætter årligt 105 social- og sundhedselever og har ca. 250 i gang i uddannelserne. For at skubbe på den dagsorden har vi valgt at etablere en ny ledelsesfunktion, som skal gå foran i forhold til at retænke elevområdet og sætte endnu mere fokus på ledelse af et sammensat udviklingsområde.

Sundhedsuddannelserne i Aabenraa Kommune oplever stor tilgang og rummer i dag en mangfoldighed af elever med en bred vifte af uddannelsesforløb, som både har snitflader til sundhed, ældrepleje, socialområdet og den regionale somatik og psykiatri.

Sundhedsuddannelserne spiller en central rolle i forhold til et påbegyndt arbejde med at organisere hjemmeplejen og sygeplejen i tværfaglige enheder. Det stiller nye krav til oplæringsstederne og til fremtidens sundhedsmedarbejdere. Som uddannelsesleder vil du derfor have en væsentlig opgave i at understøtte gode læringsmiljøer og oplæringsforløb for eleverne.

Om jobbet
Din arbejdsplads er forankret i Senior-afdelingen, som foruden sundhedsuddannelserne består af hjemmeplejen, sygeplejen og plejehjemmene. Afdelingen har det overordnede ansvar for eleverne i uddannelsesperioden, for indgåelse af uddannelsesaftaler og for kvaliteten af oplæring i et godt samarbejde med oplæringssteder og uddannelsesinstitutioner.

Som uddannelsesleder har du direkte personaleansvar. Du kommer til at sidde i et team med uddannelseskoordinatorer, praktikkoordinatorer og en administrativ medarbejder. Du refererer til afdelingschefen for Senior, som du også er en vigtig sparringspartner for i forhold til det strategiske arbejde på sundhedsuddannelsesområdet.

Dine primære opgaver består i:

  • personaleledelse for uddannelseskoordinatorer, praktikkoordinatorer og elever
  • rekruttering, fastholdelse og profilering af sundhedsuddannelserne
  • opfølgning med oplæringssteder med fokus på at sikre den nødvendige faglige kvalitet og gode attraktive læringsmiljøer
  • samarbejde med uddannelsesinstitutioner
  • ansvar for overholdelse af dimensionering jf. Lærepladsaftalen
  • økonomiansvar
  • kompetenceudviklingsaktiviteter
  • kvalitetssikring og udvikling af sundhedsuddannelserne
  • tværfagligt, tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde, hvor du er med til at sætte Aabenraa Kommune på landkortet som et attraktivt sted at arbejde

Vi tilbyder
  • et spændende og attraktivt job, hvor du får en central rolle i udviklingen af fremtidens sundhedsuddannelser
  • en stilling med brede samarbejdsflader udadtil med uddannelsesinstitutioner, sydjyske kommuner, regionale samarbejdspartnere og indadtil med både jobcenter, HR og andre områder på tværs af Social & Sundhed
  • en foranderlig hverdag, som stiller store krav til samarbejds- og omstillingsevner
  • dygtige kolleger med stor erfaring på sundhedsuddannelsesområdet.

Hvem er du?
Vi forventer, at du
  • har ledelseserfaring  og gerne en lederuddannelse
  • har en sundhedsfaglig baggrund gerne suppleret med en diplom- eller kandidatuddannelse eller en anden relevant professions- eller kandidatuddannelse
  • har kendskab til sundhedsuddannelserne og gerne erfaring herfra
  • har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, og har viden om og erfaring med det kommunale ældre- og sundhedsområde
  • hurtigt kan tilegne dig et stort overblik og forstå komplekse sammenhænge
  • er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt med kolleger og samarbejdspartnere, og har fokus på det gode samarbejde
  • tager initiativ og har erfaring med at sætte udvikling i gang
  • har lyst til og gerne vil stå i spidsen for den gode oplæringsplads og et nytænkende udviklingsarbejde i forhold til den generelle udfordring for sundhedsuddannelserne, som blandt andet handler om at rekruttere bredt: Fra at få unge generationer, brancheskiftere og mennesker med forskellige etniske og kulturelle baggrunde til at interessere sig for faget, til at få flere til at blive lidt længere i jobbet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. januar 2024 eller efter aftale.
Ansættelsesstedet er Rådhuset, Skelbækvej 2.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning og relevante bilag senest den 12. oktober 2023.
Ansættelsessamtaler bliver gennemført den 26. oktober 2023.

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte uddannelseskoordinator Trine Plougmann på telefon 2023 4730 eller pr. mail  tpl@aabenraa.dk
Du kan også kontakte seniorchef Anni Oksen på telefon 2144 5388 eller pr. mail aok@aabenraa.dk

Du kan læse mere om SOSU-uddannelserne på vores hjemmeside

Vi glæder os til at høre fra dig.


 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b6bbb503)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914471

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet