BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en stærk faglighed på social- og sundhedsområdet, og kan du levere førsteklasses sekretariatsbetjening af ledelse og fagudvalg?
Så er du måske den nye udviklingskonsulent til en tidsbegrænset stilling i sekretariatet i Social & Sundhed i Aabenraa Kommune.
Om stillingen
Som udviklingskonsulent deltager du i opgaver, der understøtter direktør, afdelingschefer og ledergrupper i forvaltningen.
I sekretariatet vil dine opgaver bl.a. omfatte:
- sekretariatsbetjening i forhold til forvaltningens tværsektorielle samarbejde
- udarbejdelse af mødeoplæg, udkast til mål, årsopfølgninger m.m. i forbindelse med årlige institutionsaftaler
- udarbejdelse af sagsfremstillinger og kvalitetssikring af dagsordenspunkter
- besvarelse af spørgeskemaundersøgelser og diverse henvendelser
Vi forventer, at du
- er generalist med en akademisk uddannelse på kandidatniveau
- kan kommunikere klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt
- har en analytisk tilgang og god talforståelse
- kan arbejde systematisk og koordinere på tværs
Om os
Du bliver en del af Sekretariatet, der er en stab under direktøren i forvaltningen Social & Sundhed. Forvaltningen består af afdelingerne Sundhed, Senior, Social og Visitation & Understøttelse. Sekretariatet udgør fire medarbejdere, en kontorelev og en sekretariatsleder.
I Sekretariatet lægger vi vægt på at spille hinanden gode. Vi ved, at vi kun skaber de bedste resultater via samarbejde, nysgerrighed og sparring.
Vi synes selv, at vi er ret sjove, og vi mener også, at vi skal have det sjovt på arbejdet – men vi er her ikke for sjov.
I det daglige vil dine kollegaer i sekretariatet også fungere som dine primære sparringspartnere. Du vil få samarbejdspartnere på tværs af flere af kommunens øvrige forvaltninger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Aabenraa Rådhus, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.
Det ugentlige timetal er 37 timer, og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse er snarest. Stilingen er tidsbegrænset og udløber 31. juli 2025.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Tommy Svendsen tlf. 73 76 71 41/51 51 23 02, mail tgs@aabenraa.dk.
Søg stillingen via linket senest den 27. august 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=482db3fa)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096859