Hvor strategisk overblik møder sikker drift
Vil du være med til at omsætte idéer og politiske ambitioner til klare beslutningsoplæg og effektive processer? Trives du med lige dele ”rugbrødsarbejde” og med at skabe fremdrift - både selvstændigt og i arbejdsfællesskabet? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent i Ledelsessekretariatet for Jobcenter og Borgerservice.
Om os
Ledelsessekretariatet arbejder tæt på den administrative og politiske ledelse, og består af et konsulentteam på fire medarbejdere. Vi er organisatorisk forankret under afdelingschefen for Borgerservice og Sekretariatet i forvaltningen Jobcenter og Borgerservice, som understøtter Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget.
Vi spiller en central rolle i den politiske betjening og daglige ledelsesstøtte og bidrager til at politiske og strategiske beslutninger omsættes til handling. Vores opgaver omfatter bl.a. udarbejdelse af dagsordener, projekt- og procesledelses opgaver, udvikling og drift af ledelsesinformation, reformimplementering og borgerrettede udviklingstiltag inden for beskæftigelse, borgerservice og de politiske prioriteringer i udvalget.
Om jobbet
Som udviklingskonsulent bliver du en del af et team, hvor målet er at skabe sammenhæng mellem strategi, udvikling og sikker drift på tværs af Jobcenter og Borgerservice. Du skal håndtere opgaver, hvor evnen til at bevare overblikket og sikre fremdrift, er afgørende.
Som en del af et lille sekretariat vil du få en alsidig arbejdsdag, hvor du selvstændigt og i samarbejde med kolleger, tager ansvar for både små og større opgaver. Du får gode muligheder for at præge opgaverne og stillingen over tid – og dermed også bringe dine faglige styrker i spil.
Dine arbejdsopgaver:
- Sikker drift i form af udarbejdelse af dagsordener, beslutningsoplæg, analyser og præsentationer til ledelsen og politiske udvalg.
- Projekt- og procesfacilitering for udviklingsinitiativer eller implementering
- Understøtte udmøntningen af politiske og ledelsesmæssige ambitioner
- Administrative opgaver i en kommunal forvaltning
Vi tilbyder
Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi samarbejder tæt, sparrer med hinanden og hjælper hinanden med at lykkes. Vi sætter pris på initiativ og en praktisk tilgang til at få tingene til at ske.
- En central rolle i et sekretariat med selvstændigt ansvar og stor variation i opgaverne
- Mulighed for at arbejde med både strategisk udvikling og driftsnære opgaver
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En fleksibel arbejdsplads, hvor vi vægter gode relationer og hvor vi hjælper hinanden
- Et fællesskab baseret på dialog, læring og tillid
Om dig
Du har en analytisk og struktureret tilgang til opgaver med varierende grad af kompleksitet. Du tager ejerskab for dine opgaver og har en naturlig forståelse for, hvornår du skal være analytisk afsøgende og hvornår der skal leveres konkret handling. Du trives i spændvidden mellem det akademiske og det administrative/praktiske.
Din uddannelsesmæssige baggrund er akademisk – men hvilken er ikke afgørende. Det vi
lægger vægt på er at du:
- Har erfaring med politisk betjening og administration i en offentlig forvaltning
- Har dokumenteret erfaring med projektledelse og procesfacilitering
- Er god til at skabe relationer og kan omsætte dem til konstruktivt samarbejde
- Har blik for både detaljer og helheder og kan kombinere dem i opgaveløsningen
- Arbejder struktureret og systematisk, men også evner at bidrage med de nytænkende løsninger, når der er behov for det
- Har stærke skriftlige kompetencer og formår at anvende kommunikation som et effektivt og strategisk værktøj
- Det er en fordel hvis du har erfaring fra beskæftigelses-, og borgerserviceområdet, eller det brede kommunale forvaltningsarbejde
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og din erfaring. Det
ugentlige timetal er 37 timer. Tiltrædelse ønskes pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
Arbejdsstedet er Aabenraa Rådhus, Skelbækvej 2.
Kan du se dig selv hos os?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bente Blenstrup, afdelingschef for Borgerservice og Sekretariatet, på telefon 27 90 65 11 eller mail bbl@aabenraa.dk.
Send din ansøgning og CV senest mandag den 10. august kl. 8. Vi forventer at holde samtaler mandag den 17. august.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
JB -Sekretariat, Skelbækvej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/aff24274-291b-4529-befb-e6e1e984c08e